Det danske kvindelandshold i håndbold tabte lørdag aften 20-26 til arvefjenderne fra Norge efter pausestilling 10-15 i firenationersturneringen e-Boks Challenge, der blev spillet i Brøndby Hallen. Fredag spillede Danmark blot uafgjort mod Tyskland, og selv om landstræner Jan Pytlick bruger turneringen til at eksperimentere med forskellige spilsystemer, så var raten af tekniske fejl og misforståelser i både forsvar og angreb bekymrende med bare halvanden måned til VM i Kroatien. Manglede skytter Trods et par tusinde entusiastiske tilskuere på sidelinjen tabte Danmark første halvleg med fem mål. Det skete primært, fordi de nordmændene enten skød direkte hen over paraderne i det skæve danske 5:1 forsvar eller kombinerede sig fornemt fri med hurtige afleveringer og rappe finter. Det danske angrebsspil svingede fra solide kontramål fra fløjene til forkølede afslutninger fra bagspillerne. Igen var skadede Lotte Kiærskou og Kristine Andersen savnet som sikre skarpskytter fra distancen, og helt uhørt havde danskerne blot scoret to mål efter de første 10 minutters spil. Overtallet af norske mål kunne ikke klandres Lene Rantala, den 35-årige målmand var i topform og holdt Karin Mortensen på bænken i hele første halvleg. Bedre efter pausen Efter pausen og en dundertale fra landstræner Jan Pytlick kom det danske spil op i gear. Bolden ville dog nødigt i mål hverken på straffekast - som følge af Norges hårde forsvarsspil - eller på de mange gennembrudsforsøg, som bagspillere begav sig ud i. Fem minutter før tid havde danskerne stadig ikke hentet Norges forspring, og da angrebsspillet fortsat løb ud i ingenting, måtte de danske EM-guldvindere bare erkende, at Norges EM-sølvvindere var bedre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen