Beskyldningerne fyger mod Sir Alex Ferguson, træner for det engelske storhold Manchester United, i en ny bog af klubbens tidligere sikkerhedschef. Alex Ferguson ansatte angiveligt en mindre korps af privatdetektiver - alle tidligere kommandosoldater fra den britiske SAS-styrke, der uddanner nogle af verdens bedste spioner og elitesoldater. Formålet var blandt andet at overvåge Manchester Uniteds egne højtlønnede stjernespillere døgnet rundt. Udspionerede David Beckham Klubbens mangeårige superstjerne David Beckham - nu midtbanegeneral i Real Madrid - blev i en periode overvåget, så den temperamentsfulde Alex Ferguson kunne følge stjernens mindste bevægelser. Alex Ferguson fik endvidere sine 'soldater' til at gennemsøge sit eget - og nærmeste ansattes - hjem for skjulte mikrofoner af frygt for, at konkurrerende klubber skulle aflytte hans taktiske overvejelser. Og da United-træneren på et tidspunkt overvejede at købe landsholdsangriberen Chris Sutton, blev den daværende Norwich-spiller ganske uvidende overvåget konstant i to uger af Fergusons spioner, der fulgte stjernen i tre biler. 'Ferguson legede gud' Bogens forfatter, Michael Ned Kelly, var selv elitesoldat i 11 år, før han blev ansat som sikkerhedschef i den traditionsrige fodboldklub. »Alt, hvad der skete med klubbens 30 spillere i førsteholdstruppen, var kendt af Ferguson og klubbens direktører få timer senere«, skriver den 55-årige Kelly i bogen 'Manchester United - The Untold Story'. »Jeg er ikke i tvivl om, at bestemte personer i United-hierarkiet handlede efter klubbens størrelse og ambitioner frem for deres sans for retfærdighed. De legede gud«, siger forfatteren til den britiske avis News of the World. Manchester United-ledelsen har forgæves forsøgt at bremse udgivelsen af den kontroversielle bog, men udgiverne fik grønt lys efter et retsmøde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak