Formanden for Hjallerup Idrætsforening hedder ikke længere Peter Jensen. Efter voldsom kritik fra forældre, klubbens bestyrelse og flere idrætsforbund forlod han tirsdag aften frivilligt posten. Årsagen skal findes i et interview i Politiken i søndags, hvor han siger, at trænere med en pædofilidom bag sig godt kan bruges i klubben, selv om det er stik imod foreningens egne retningslinjer. Peter Jensen ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til sin bestyrelse, der siden søndag aften har haft tre ekstraordinære møder. Blandt andet fordi bekymrede forældre personligt mødte op hos bestyrelsesmedlemmer for at få en forklaring på formandens holdning. Sagen afsluttet Talsmand for foreningen, Steen Petersen, ser nu sagen som afsluttet. »Peter Jensen har ikke over for bestyrelsen kunnet forklare, hvorfor han har svaret, som han har gjort. Jeg ved, det ikke har været hans mening, fordi han har gjort så meget for klubben. Klappen må være gået ned et sted«, siger Steen Petersen. Den anden klub, der mente, at den godt kunne bruge en pædofil træner, var Otterup HK. Her er formanden stadig den samme, men foreningen overvejer, om den skal indkalde forældrene til et stormøde om sagen. En ny formand i Hjallerup IF bliver valgt på tirsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























