Dansk fodbold er blevet en eksotisk arbejdsplads. De seneste ti år har spillere fra hele verden fundet vej til Superligaen, som lige nu topper, hvad angår antallet af forskellige sprog på træningsbanerne rundt om i landet. I alt 55 udlændinge fra 27 forskellige lande er i øjeblikket på kontrakt i de 12 danske superligaklubber. Det svarer til fem hele fodboldhold og er en markant stigning i forhold til bare samme tidspunkt sidste år, hvor antallet af spillere med fremmed pas kun var 38. Og en femdobling i forhold til Superligaens start i 1991, hvor kun 11 udlændinge spillede i dansk fodbolds bedste række. Gunstige skattevilkår Kombinationen af Bosman-dommen og den særlige danske forskerordning, der sikrer udenlandske 'eksperter' særdeles gunstige skattevilkår i en treårig periode, har gjort den danske liga attraktiv for især svenskere og nordmænd, som ikke overraskende topper listen over udlændingenes nationalitet. I Superligaen er der imidlertid også spillere fra så eksotiske og forskellige steder i verden som Ghana, Australien, Brasilien, Japan, Færøerne, Sydafrika og Polen. Nogle er naturlige stjerner, mens andre hører til i kategorien af almindelige arbejdsmænd, der ikke nødvendigvis højner niveauet i forhold til deres danske kolleger - og konkurrenter. Ubekymret landstræner Det samme fænomen har tidligere vakt voldsom debat både i ishockey og senest kvindehåndbold, hvor trænerne for diverse ungdomslandshold har beklaget sig over, at de danske talenter ikke får mulighed for at udvikle sig på grund af de mange udlændinge, der optager pladserne på banen. Indtil videre er træner for fodboldens U21-landshold Flemming Serritslev dog ikke videre bekymret. »Jeg vil sige det på den måde, at det har i hvert fald ikke medført et fald i antallet af unge spillere i Superligaen. Tværtimod er der nok nærmere flere end nogensinde før, og hovedparten af mine spillere på U21-landsholdet optræder fast på deres klubhold«, lyder meldingen fra Flemming Serritslev. Debat i Tyskland I Tyskland har der imidlertid de seneste år været debat netop om de mange udlændinge i Bundesligaen i forhold til manglen på nye store navne på det tyske landshold. Bayern Münchens præsident Franz Beckenbauer har foreslået en begrænsning af antallet af udlændinge i hver klub, og spørgsmålet er, om 55 spillere med fremmed pas i Superligaen balancerer på smertegrænsen? »Det er svært at sige, men umiddelbart er der i hvert fald ingen grund til at hente flere udlændinge ind, som er på samme niveau som vores egne unge spillere«, siger Flemming Serritslev. I Superligaen er FC København klar topscorer, når det gælder antallet af spillere med anden nationalitet end dansk. Den danske mesterklub har i øjeblikket en trup på 25 spillere - heraf er de ni udlændinge. »Når du nu siger tallet, lyder det da også højt for mig, men det er langtfra resultatet af nogen bevidst satsning fra vores vedkommende. Tværtimod vil vi som udgangspunkt hellere have en hjemlig spiller, men de bedste danske talenter tiltrækkes som regel naturligt mere af gunstige skatteforhold i udlandet«. »Omvendt må vi også indrømme, at muligheden for at ansætte udlændinge på forskerbeskatning, gør det attraktivt at ansætte for eksempel skandinaver frem for danskere«, forklarer FC Københavns sportschef, Niels-Christian Holmstrøm. Er der en smertegrænse for, hvor mange udlændinge en klub eller en hel liga kan bære?

»Det synes jeg er svært at sige. Selvfølgelig skal man altid prøve at holde ens klub fra at blive fremmedgjort, men jeg synes, at det vigtigste er, at man ser på, hvilken procentdel af spillerne man selv har uddannet. I vores tilfælde kan man i øvrigt være lidt fræk og sige, at der nok ikke er så stor forskel på at integrere en nordjyde og en svensker«, lyder det fra Holmstrøm.