Monaco spillede sig på hjemmebane op på førstepladsen i gruppe C med en kæmpesejr på 8-3 over Deportivo La Coruna. Kroaten Dado Prso, hvis hidtidige målrekord var et hattrick til træningen, scorede fire af målene, og holdet rykker dermed forbi netop Coruna, der bliver på andenpladsen, selv om PSV Eindhoven på tredjepladsen vandt sit opgør med 2-0 over AEK Athen og nu kun er et enkelt point efter spanierne. Træner: Sejr svær at begribe Den tidligere franske landsholdsanfører og nuværende Monaco-træner, Didier Deschamps, havde svært ved at forstå og sætte ord på storsejren. »Det er svært at begribe. Det er en helt ekstraordinær oplevelse at vinde 8-3 over et hold som Deportivo La Coruna i Champions League. Det er den slags ting, man slet ikke kan forestille sig«, lyder den udmiddelbare kommentar fra Deschamps efter den historiske sejr, der er ny rekord i Champions League. Bayern tabte hjemme I gruppe A byttede de to tophold plads med nummer tre og fire, da Bayern Munchen tabte 1-2 på hjemmebane til Olympique Lyon, der rykker op på førstepladsen. For brasilianeren Elber var kampen noget helt særligt. Elber blev fyret i Bayern efter sidste sæson, men tog en passende hævn i aftes, da han scorede sejrsmålet for Lyon på det stadion, hvor han har fejret så store triumfer for Bayern. Og da Elber blev skiftet ud i kampens slutfase, klappede hjemmeholdets fans deres eks-målhelt fra banen. I puljens anden kamp vandt hjemmestærke Celtic over belgiske Anderlecht med 3-1. Skotterne er nu nr. to i gruppen, hvor intet er afgjort. Første sejr til Arsenal Ligeså åben er gruppe B, hvor Inter fik 1-1 mod Lokomotiv Moskva og lige netop bevarer førstepladsen. Arsenal fik sin første sejr i deres fjerde kamp i gruppen og kan med sejre i de sidste kampe stadig nå med videre fra gruppen. Ashley Cole scorede kampens eneste mål tre minutter før tid mod Dinamo Kiev. Juventus videre I gruppe D sikrede Juventus sig videre deltagelse i turneringen ved at spille 0-0 på udebane mod Real Sociedad. Spanierne har stadig andenpladsen i puljen fire point foran til Olympiakos, som fik sin første sejr med 3-0 over tyrkiske Galatasaray. Begge hold har nu tre point.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham og sagde: »Husk, ikke sige noget til nogen om, hvad der foregår herhjemme«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























