Spillerne forventer at få deres løn

Lyt til artiklen

Mens Mads Øland fra Spillerforeningen og Claus Rode Jensen fra Divisionsforeningen er på kollisionskurs i forhold til indgåelsen af en ny overenskomst, går spillerne rundt ude i klubberne og ved ikke, om de skal møde på arbejde 1. december. »Jeg har ikke helt styr på, hvordan tingene hænger sammen, men jeg har da en forventning om, at pengene kommer på et tidspunkt. Men jeg tror ikke, det er noget, som ret mange spillere har sat sig ind i - det var da først, da jeg var oppe i klubben i dag, at det gik op for mig, at det her nemt kan strække sig ud over december«, siger Brian Steen Nielsen, AGF. Forhandlinger er brudt sammen Onsdag brød forhandlingerne totalt sammen, da Divisionsforeningen besluttede at afbryde samarbejdet med Spillerforeningen som en konsekvens af spillernes stævning af DBU. Dermed synes det lockoutvarsel, som Divisionsforeningen har fremsat at blive iværksat, og det betyder, at landets superligaklubber vil gå i sort 1. december. »Jamen, det er da noget, vi snakker om hele tiden. For mange er det jo en betydelig sum penge, som de kan gå glip af, men altså sådan må det være. Vi skal ikke finde os i, at de unge spillere ikke kan få lov til at gå, når deres kontrakter er udløbet«, siger Jesper Falck fra AB. Dyre forsikringer Striden om en ny overenskomst består primært i to spørgsmål. Det ene drejer sig om spillernes forsikringer, som i følge klubberne er for dyre, mens det andet drejer sig om implementeringen af FIFA's transferregler i forhold til spillere under 23 år. Spillerforeningen indgik for godt to uger siden en aftale med Danske Bank, som betyder, at spillerne kan få lov til at låne fire måneders bruttoløn, hvis konflikten skulle bryde ud. Aftalen sigter først og fremmest mod de spillere, som ikke har kreditværdighed hos bankerne, men selv om Falck ikke er en af dem, kan han godt få brug for lånet, hvis konflikten kommer til at strække sig over en længere periode. »Jeg har lige startet nyt firma, så jo - jeg kan godt få brug for pengene. Det er selvfølgelig irriterende, men det er ikke noget med, at jeg bliver nødt til at gå fra hus og hjem«, siger Jesper Falck. Nødvendig konflikt På den anden side af bordet sidder klubbernes direktører, og selv om det er deres repræsentant, Divisionsforeningen, som har varslet lockoutet, så har de heller ikke lyst til, at det skal ende med en konflikt. Når det er sagt, mener direktør Jens Ørgaard fra FC Midtjylland, at konflikten er nødvendig - ikke mindst for at markere en grænse for Spillerforeningen og dennes direktør Mads Øland. »Det her er i allerhøjeste grad værd at tage en sag om. For en klub af den størrelse, som jeg er direktør i, er indtægten fra salg af unge talenter noget, som vi ikke kan undvære. Det tror jeg sådan set også, spillerne har stor forståelse for, og derfor ser jeg det mere som et onemanshow fra Mads Ølands side, som jeg ikke har meget respekt for«, siger Jens Ørgaard. Men med det tidspunkt, I har valgt for jeres lockout, står I så ikke reelt med en mulighed for at spare tre måneders lønudgifter, hvor der i øvrigt ikke er nogen indtægter, fordi turneringen ligger stille?

»Jamen, den kommer på et belejligt tidspunkt. Det ville ikke have været rart, hvis det havde været i marts, men man må forstå, at vi har forsøgt at tale med Spillerforeningen i halvandet år uden at komme nogen vegne, og nu har vi så valgt at gå et skridt længere, og der vælger vi jo tidspunktet, hvor det giver den største pression«, siger Jens Ørgaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her