Andrej Sjevtjenko, selvfølgelig. Den ukrainske målmaskine sendte Milans Champions League-vindere til næste gruppespil i den fornemste europæiske klubturnering dagen efter, at bysbørnene i Inter blev kritiseret sønder og sammen i den italienske presse efter det chokerende nederlag på 5-1 i hjemmekampen mod Arsenal. Med sin scoring nummer 102 i alt for Milan sørgede Andrej Sjevtjenko for 1-0-sejren over Ajax Amsterdam i Holland, og dermed sikrede Milan sig førstepladsen i gruppe H. Oplæg fra Cafu Gæsterne kontrollerede kampen på Amsterdam Arena med rutineret og klogt forsvarsspil, og da Andrej Sjevtjenko kort ind i anden halvleg i en presset situation tog bolden ned med brystet, hvorefter han i næste bevægelse sparkede den præcist ind, var sejren hjemme. Oplægget kom fra den brasilianske verdensmester Cafu, der flere gange demonstrerede klassespil på højrekanten, hvor han hele tiden lurede på at komme til baglinjen, når han selv havde startet opspil fra egen banehalvdel. Mens Jon Dahl Tomasson var sat på bænken efter at have spillet fem kampe i træk fra start hos Milan, var Martin Laursen ligesom i søndagens kamp i den italienske serie A med i startopstillingen. Den høje, lyse dansker spillede i midterforsvaret sammen med anfører Paolo Maldini, der gjorde comeback, og egentlig blev Laursen ikke sat på de helt store prøver mod et usædvanlig defensivt Ajax-mandskab. Hollandske reserver Hollænderne måtte med et forynget, reservespækket hold spille længere tilbage på banen end normalt, men når det lykkedes at holde fast i bolden og få spillet den rundt på banen, var der enkelte gange ved at blive skabt farligheder, så længe den høje svensker Zlatan Ibrahmovic var på banen. Og i duellerne med ham så Martin Laursen faktisk ikke så godt ud. Danskeren var ikke hurtig nok til at komme ind på kroppen af Ajax-forwarden og få ham tacklet. Zlatan Ibrahmovic, der er en fræk type, som kan lave de uventede ting og er modig og teknisk stærk, blev på grund af lyskeproblemer nødt til at forlade banen kort før pausen og lade sig udskifte med finnen Jari Littmanen. Milan-træner Carlo Ancelotti skiftede Martin Laursen ud i pausen, så de to danskere i storklubbens superstærke trup kunne sidde sammen på bænken og se anden halvleg. Jon Dahl Tomasson forringede ikke sine chancer for at blive helt fast mand hos Milan - for afløseren Filippo Inzaghi overbeviste ikke nogen om, at han er stærkere end den formstærke danske landsholdsangriber. Inzaghi virkede tøvende i nogle situationer i første halvleg, da bolden blev sendt ind i feltet til ham, og i et par løbedueller i anden halvleg, hvor han blev sendt af sted med stikninger i dybden, var han ikke hurtig nok.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























