Australien har vundet Davis Cup-finalen i tennis med en 3-1-sejr over Spanien. Mark Phillippoussis gjorde den femte kamp i matchen overflødig, da han slog Juan Carlos Ferrero i en dramatisk femsæts-kamp. Phillippoussis tog de første to sæt Phillippoussis indledte kampen bedst, og den spinkle Ferrero var næstbedst i de fleste dueller på græsunderlaget. Phillippoussis servede og flugtede fornemt og tog de første to sæt 7-5 6-3. Ferrero i førersædet Men så vågnede spanieren op til dåd og overtog fuldstændigt kontrollen i tredje sæt, som han vandt 6-1. Mens Ferrero løftede og løftede sit spil, faldt Phillippoussis' spil fra hinanden, og serven svigtede den store australier, der tabte fjerde sæt 2-6. Pause vendte op og ned Mellem fjerde og femte sæt kom fysioterapeuten på banen for at behandle Phillippoussis for en skulderskade, og pausen ødelagde tilsyneladende helt Ferreros rytme. Pludselig var det atter den store australier, der fandt sit spil, og Phillippoussis leverede i femte sæt det bedste spil i hele Davis Cup-finalematchen. 'Jeg var følelsesløs' 6-0 lød de knusende cifre i femte sæt, afsluttende med at Phillippoussis satte et knaldhårdt smash ind og bragte tilskuerne ud på kanten af ekstase. »Til sidst var jeg fuldstændig følelsesløs. Det var som om, jeg ikke var på banen, men sad uden for og kiggede på. Jeg ved ikke, hvad der foregik«, siger Phillippoussis. Skuffet spanier Ferrero var dybt skuffet. »Vi kom herned med masser af håb, og lige nu har jeg en dårlig og trist fornemmelse i mig«, siger Ferrero.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand