En sand pibekoncert fulgte AGF-spillerne ned i omklædningsrummet, da århusianerne led deres første nederlag under den svenske træner Søren Åkeby. AGF smed sejren væk Søndag smed århusianerne i en pinlig afslutning sejren væk og lod i stedet gæsterne fra Herfølge rende med alle tre point i kampen, der endte 1-3. To Herfølgemål inden for kampens sidste seks minutter slukkede lyset for AGF. 11.121 tilskuere var på plads på stadion i Århus til AGF's sidste hjemmekamp i 2003 og kunne se et middelmådigt hjemmehold, der ikke formåede at fortsætte den gode stime fra de seneste fire kampe, der har givet 10 point. Til gengæld vendte Herfølge et pointmæssigt magert efterår og kan nu se sig en smule fri af bundstriden. Utilfreds træner I AGF-lejren var træner Søren Åkeby trods overtag i dele af kampen ikke tilfreds med især kampens sidste 20 minutter. »Afslutningen kan vi ikke være tilfreds med. Vi ville ikke spille fodbold og mistede for mange bolde. Det må vi kunne gøre meget bedre næste gang. Generelt spillede vi med for dårligt tempo, og omgangen med bolden var alt for omstændig«, sagde Åkeby efter sit første nederlag som AGF-træner. Trods enkelte AGF-forsøg i kampens sidste minutter kunne det ikke ændre ved tilskuernes mening om kampen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce