Den tidligere FC Midtjylland-spiller Morten Skoubo ser ud til at være på vej til den engelske klub West Bromwich Albion. Angriberen kan ikke komme på holdet i sin tyske klub Borussia Mönchengladbach, og ifølge det tyske fodboldmagasin Kicker er Skoubo på vej til WBA på en lejeaftale for resten af sæsonen. Kan blive holdkammerat med Gaardsøe WBA er tophold i den engelske 1. division, og skifter Skoubo til klubben, vil han blive holdkammerat med Thomas Gaardsøe, der fik sin landsholdsdebut i sidste måned. Morten Skoubo fik sin landsholdsdebut i juni mod Luxembourg efter en god periode hos sin tyske klub. Men siden er han gledet helt ud af førsteholdstruppen.
Morten Skoubo på vej til England
Lyt til artiklen