En af dansk fodbolds mest scorende spillere gennem tiderne fortsætter i branchen, selv om karrieren egentlig blev afsluttet med udgangen af efterårssæsonen i SAS Ligaen. 37-årige Heine Fernandez har skrevet en foreløbig etårig kontrakt med den færøske mesterklub HB Tórshavn, hvor angriberen med en fortid i Silkeborg, Viborg, FC København og senest AB skal være spillende træner. Gået med lille træner i maven »Nu har jeg i et stykke tid gået med en lille træner i maven, så da jeg kom til at tale med HB, og de tilbød mig denne første udfordring, var jeg ikke i tvivl. De virker meget seriøse, og det er en utrolig spændende opgave. For eksempel får jeg lov til at spille kvalifikation til Champions League i mit debutår som træner«, siger Heine Fernandez. I Tórshavn afløser han en anden dansker, Frank Skytte, der i begyndelsen af oktober kunne juble over det færøske mesterskab, som betyder, at HB - Havnar Bóltfelag - skal spille europæisk fodbold i 2004, hvor klubben fejrer sit 100-års jubilæum, blandt andet med en opvisningskamp mod engelske Liverpool FC. Frank Skytte har imidlertid ønsket at vende hjem til familien i Danmark, og det betyder, at Heine Fernandez 20. januar sætter kursen mod de nordatlantiske øer, hvor han ud over trænerrollen satser på lige at skulle sætte de sidste af karrierens mange scoringer ind på målkontoen. Heine regner med at spille selv »Jeg regner med selv at skulle spille deroppe - i hvert fald hvis vi mangler et mål til sidst«, lyder det karakteristisk fra angriberen, der ellers havde indstillet den aktive karriere med sin sidste kamp for AB mod FC København i Parken 6. december. Kendskabet til færøsk fodbold er på forhånd begrænset, og HB Tórshavns nye træners eneste tidligere besøg på øerne var i forbindelse med en træningskamp mellem Silkeborg og det færøske landshold. Til gengæld regner Heine Fernandez med at kunne få mange gode informationer fra Færøernes danske landstræner, Henrik Larsen, der har en del spillere fra HB på holdet. Klub har vundet mesterskabet 17 gange Den færøske klub, der har vundet det nationale mesterskab 17 gange, deltog også i år i kvalifikationen til Champions League, hvor HB Tórshavn over to kampe tabte klart til FBK Kaunas fra Litauen i den første af tre kval.-runder til mesterligaen. Næste sommer håber færingerne at få lidt større succes med Heine Fernandez som både træner og angriber.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Antonio. Det er din mor, jeg er lige her«: Fortvivlede venezuelanere leder efter pårørende i ruinerne
-
Valgresultatet har rystet demokraterne i deres grundvold langt uden for New York
-
Guitaristen lignede nogens mormor, men spillede så elegant og ubesværet
-
Festival flopper: Der var plads til 80.000, men der kom nogle få hundrede
-
Nattens resultater: Seks hold er videre fra gruppespillet. Et er en stor overraskelse
-
Det gik helt skævt mellem Trump og Meloni. Nu ruster flere EU-ledere sig til showdown i Ankara
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Ai-ekspert: »Det er fuldstændig vildt... Og vi har nok ikke rigtig forstået konsekvenserne af det endnu«
Lyt til artiklenLæst op af Søren Korsholm
00:00




























