En af omstændighederne omkring premieren på den amerikanske PGA Tour viser måske meget godt, hvad der gik 'galt' sidste år. Mens Ernie Els satte rekord ved at være 31 slag under par og vandt med otte slag til nærmeste konkurrent, sad Tiger Woods hjemme foran tv-skærmen og restituerede efter en knæoperation. »Sidste år på samme tid var jeg ikke sikker på, hvornår jeg ville være i stand til at konkurrere igen. I år er mit knæ sundt, og jeg er klar til at gå i gang«, sagde Tiger Woods forleden på sin egen hjemmeside. Og når Woods siger, at han er klar, er der grund til at have respekt. Historisk år Det var han ikke i 2003, der således blev et 'historisk' Woods-år; for første gang siden 1998 vandt han ikke en af sæsonens fire majorturneringer, og han har nu en stribe af seks sejrsløse majors bag sig. Det har Tiger Woods dog præsteret tidligere, idet han mellem sejrene i Masters 1997 til US PGA i 1999 spillede ti turneringer uden at vinde. Trods de manglende sejre i 2003, da han i de fire turneringer opnåede placeringerne 15, 20, 4 og 39, blev Tiger Woods kåret som Årets Spiller efter en sæson, der bød på fem PGA-sejre, en på European Tour og en indtjening på 6,7 mio. dollar (ca. 40 mio. kr.). I dag tager Tiger Woods, der fyldte 28 år 30. december, hul på den jomfruelige sæson. Det sker på Hawaii, hvor sidste sæsons 30 turneringsvindere har kvalificeret sig til Mercedes Championship - som Tiger Woods i øvrigt vandt i 1997 og 2000. I den sidste vandt han efter omspil med sidste års vinder, sydafrikaneren Ernie Els, da begge fik eagle på sidste hul. Viben er med Den europæiske tour tyvstartede med Hong Kong Open i december, da Thomas Bjørn blev nummer 3, Søren Hansen nummer 46 og Mads Vibe-Hastrup nummer 60. Den genoptages i næste uge med South African Airways Open på Erinvale, hvor Anders Hansen, Søren Hansen og Mads Vibe-Hastrup, der i går slap ind i feltet, udgør den danske repræsentation. Den tourskole-kvalificerede Jeppe Huldahl håber til stadighed at få plads, men var i går nr. 20 på reservelisten. To andre danskere er allerede i dag i sving i Sydafrika, hvor 62 spillere kæmper om fire pladser i årets British Open. Blandt dem er Peter Jespersen og Joachim Larsen, der skal gennem 36 huller i jagten på en plads i feltet til den europæiske major, som i år returnerer til den legendariske St. Andrews i Skotland.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg