Brian Mikkelsen langer ud efter FIFA

Brian Mikkelsen (K) vil have Ferdinand udelukket i to år, fordi Man.Utd.- spilleren udeblev fra en dopingprøve. - Foto: Jens Dresling
Brian Mikkelsen (K) vil have Ferdinand udelukket i to år, fordi Man.Utd.- spilleren udeblev fra en dopingprøve. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil kontakte sportsministrene i EU for at rejse en fælles politisk front, der kan lægge så stort pres på FIFA, at forbundet underskriver Det Internationale Antidoping Agentur WADA's dopingkodeks. »Sagen om Rio Ferdinands udeblivelse fra en dopingtest har endnu engang påvist det dybt problematiske i, at FIFA endnu ikke har tilsluttet sig WADA's kodeks«, siger Brian Mikkelsen. Underskrift forudsætningen for ny sag For så længe FIFA's præsident Sepp Blatter ikke har skrevet under på kodekset, kan Rio Ferdinands sag ikke rejses ved CAS. »Rio Ferdinand-sagen burde efter min mening kunne afprøves ved den højeste internationale sportsdomstol, CAS. Dette er ikke mindst tilfældet, hvis det engelske fodboldforbund og senere FIFA stadfæster Rio Ferdinands karantæne på otte måneder - eller måske ligefrem sænker den«, mener kulturministeren. Behov for klart signal Han mener, der behov for at sende klare politiske signaler til FIFA og fodboldens øvrige organer om, at fodbolden også har pligt til at engagere sig i kampen mod doping. »Det er en illusion at tro, at fodbold er en dopingfri sport. Der kort sagt brug for at sætte FIFA under et politisk pres, indtil verdensfodboldorganisationen vedkender sig sit ansvar for at deltage fuldt og helt i bestræbelserne på at skabe en dopingfri idrætsverden«, siger Brian Mikkelsen, der nu vil kontakte sportsministrene i de øvrige EU-lande. DBU: Brian M. er populistisk Dansk Boldspil-Union (DBU) støtter ministeren. »Jeg er enig med Brian Mikkelsen i, og jeg håber også, det ender med, at FIFA underskriver aftalen. Men jeg synes, det er lidt for populistisk at blive ved med at køre på, at FIFA ikke har skrevet under endnu. Ved konferencen i København tiltrådte organisationer og lande et tilsagn om at tilslutte sig. Der blev aftalt en deadline, der hedder OL i Athen, og den er ikke udløbet endnu. Der er mange spørgsmål blandt andet omkring en global retspraksis, der skal på plads, og FIFA har brug for tid«, siger DBU's formand, Allan Hansen. DBU støtter også WADA's antidopingkodeks, som skal underskrives af landene og de internationale organisationer. »Vi har det fint med at være med og står helt bag Anti Doping Danmark. Dermed støtter vi også reglen om, at hvis man bevidst bliver taget i dopingsnyd, så skal straffen som hovedregel være på to år, men den kan være mindre, hvis der er formildende omstændigheder«, siger Allan Hansen. Han understreger, at det også er væsentligt at få defineret, hvad der er formildende omstændigheder og hvornår.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her