Tennisspilleren Greg Rusedski kæmper for at rense sit navn efter en dopingprøve har vist spor af nandrolon, og tirsdag fik han opbakning fra chefen for Det Internationale Doping Agentur (WADA). »Hvis det bliver fastslået, at stoffet blev givet af nogen, som handlede på vegne af ATP - hvis det har været politikken - så bliver det meget svært for den samme organisation at gøre noget ved det«, siger chefen for WADA, Dick Pound. 47 spillere på nandrolon Greg Rusedski har fastholdt, at han ikke skulle straffes, fordi der de sidste 16 måneder er fundet spor af nandrolon hos 47 spillere på ATP-Touren. Sidste år droppede ATP sagen mod syv af synderne, fordi stoffet formentlig var havnet i spillerne efter indtag af tabletter eller væske udleveret af ATP-trænere. Rusedski mener, at han har været udsat for det samme. Englænderen skal den 9. februar foretræde for ATP´s tribunal i Montral. »Jeg håber, at vi kan få vores rapporter gjort færdige på andre tennisspillere, som er blevet testet positive, så vi i det mindste kan få mindsket forvirringen«, siger Dick Pound. Samtidig har sagen fået så meget opmærksomhed, at andre topspillere er begyndt at forsvare sporten. Amerikaneren André Agassi er overbevist om, at der ikke findes et dopingproblem i tennis, da det er en af de reneste sportsgrene - hvis ikke dén reneste.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























