Med kun lidt over 200 dage til åbningen af de olympiske lege i Athen er der kastet en skygge over arrangementet og de fem olympiske ringe, som symboliserer verdens fem kontinenter. Inden for den seneste uge har fire bygningsarbejdere mistet livet under arbejdet med opbygningen af de anlæg, som skal danne ramme for legene fra 13. marts og lidt over to uger frem. Det har ført til stor vrede blandt arbejderne, der i går demonstrerede foran arbejds- og socialministeriet i centrum af Athen. 16 er dræbt I alt har 16 mennesker mistet livet på OL-byggerierne. »Det er en skandale - ikke kun for os arbejdere, men for hele menneskeheden - at vi i 2004 skal arbejde under forhold, som minder om dem, der blev benyttet i det gamle Rom«, lød det i den officielle udtalelse, arbejderne kom med, inden aktionen endte med uroligheder mellem demonstranterne og det græske politi. De ophidsede arbejdere ville storme de to ministerier, og politiet måtte blandt andet bruge tåregas for at stoppe menneskemængden. Tre politifolk blev såret under urolighederne. Masser af frivillige Nu har de olympiske bygningsarbejdere, der for en stor dels vedkommende er gæstearbejdere fra hovedsagelig Albanien og Asien, foreløbig vedtaget en 24-timers strejke for at få øget sikkerheden på de i alt 31 store olympiske byggerier, hvor der arbejder cirka 11.000 personer. »Det er vores første protest i det olympiske år. I 2003 gjorde vi godt et dusin gange opmærksom på de dårlige arbejdsbetingelser uden held. Vi vil nu overveje, hvilke skridt vi må tage, hvis der ikke sker noget«, siger generalsekretæren for Athens bygningsarbejdere, Georgios Theodorou, til det tyske nyhedsbureau Sport-Informations-Dienst. I perioden fra 2001 til slutningen af 2003 blev der i alt registreret 154 arbejdsulykker på de olympiske byggepladser - heraf 16 altså med døden til følge. Imens kunne den græske organisationskomité meddele, at foreløbig 138.000 personer har ansøgt om at blive frivillige hjælpere under selve legene til sommer. I alt skal der bruges 60.000 frivillige til at assistere deltagerne samt de forventede 7 millioner tilskuere og omkring 20.000 journalister. Hverken arrangørerne eller IOC er kommet med nogen officielle udtalelser angående de mange dødsfald på de olympiske byggepladser, ud over at samtlige anlæg forventes færdiggjort til tiden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Trump til Fox: Jeg vil bruge min vetoret
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.