0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Viborg blev kørt over af Slagelse

Otte minutter i starten af anden halvleg afgjorde kampen mellem Slagelse og Viborg. Slagelses Bojana Petrovic spillede i ren verdensklasse og scorede 14 gange.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Dresling Jens,,,Polfoto
Foto: Dresling Jens,,,Polfoto

Viborgs Rikke Skov tager en svingom med Slagelses Mette Meldgaard. - Foto: Jens Dresling

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man tager en mellemstor dansk provinsby. Finder 1.550 tilskuere. Propper dem ind i en hal, hvor der reelt ikke er plads. Så ansætter man en karismatisk træner. Hyrer et bundt verdensklassespillere. Og så har man pludselig et af verdens bedste kvindelige håndboldhold.

Slagelse er i sin egen klasse. Og søndag var det Viborg, som fik ørene i Anja Andersens velsmurte håndboldmaskine. 31-26 lød sejren på, men det var ikke så meget resultatet, som det var måden, holdet vandt på, der var imponerende.

Glad vikar
»Jeg er meget overrasket over, at vi er så stærke uden Camilla Andersen. Jeg synes, vi har spillet nogle kampe, hvor det har knebet, når Camilla ikke har været på banen. Men Ausra (Fridrikas, red.) gør det fremragende - hun spiller med stor disciplin, og det er jeg virkelig imponeret over«, sagde en tilfreds Brian Lyngholm, der trods titel af assistent-træner stod i spidsen for Slagelse-holdet, fordi Anja Andersen afsoner karantæne.

Og sandt skal det siges, at Ausra Fridrikas spillede en fremragende kamp, som styrmand i stedet for den skadede Camilla Andersen.

Det tog omkring en halvleg, før hun havde fundet sig helt tilrette i rollen som dirigent, men på seks-syv minutter i starten af anden halvleg knækkede hun og resten af Slagelse-holdet totalt de grønblusede Viborg-spillere med syv scoringer i streg.

Viborg kunne ikke rejse sig
Det kom Viborg aldrig over. Holdet var foran med en enkelt, da Slagelse indledte sin syv-måls massakre, men at finde kræfterne til at hente en seks-målsføring kunne ikke lade sig gøre - ganske enkelt fordi Viborg-spillerne ikke havde dem.

»Vi taber til et hold, som pt. er bedre, end vi er. Jeg troede, vi havde mere arbejde i vores ben til at modstå det pres, som vi ved Slagelse altid kommer med fra deres bagspillere, men det havde vi ikke. Og så mangler vi skarphed - både Fruelund og Kiærskou kommer igennem til skud, men de siger selv, at de simpelthen ikke havde overskuddet til at sende den i kassen«, sagde Viborg-træner Ryan Zinglersen, der dog fortsat tror på sit hold i kampen om DM-guldet.

»Det er nogle meget konkrete ting, vi skal hjem og arbejde med, hvis vi skal slå Slagelse. Det er ikke sådan, at vi føler, at vi er klasser eller niveauer under dem. Der er nogle ting, som skal rettes, og det må vi bare arbejde benhårdt på«, sagde Ryan Zinglersen.

Slagelse har individualisterne
Men uanset at Viborg-træneren altså ikke mener, at der var tale om forskel i niveau, så lignede det altså umiskendeligt klasseforskel, dét som den propfyldte hal var vidne til.

Ikke mindst fordi Slagelse har langt bedre individualister, og når de samtidig formår at fungere som et kollektiv, så er det meget, meget svært at se, hvem der skal tage point fra sjællænderne, der fortsat ikke har sat point til i ligaen i år.

Petrovic over alle
Når man så tilsætter en Bojana Petrovic i noget, der er tæt på hendes absolut bedste nogensinde, så bliver det endnu sværere, at se, hvem der skal gøre Anja Andersens tropper rangen stridig, som landets bedste kvindelige håndboldhold.

Søndag scorede Petrovic stort set efter behag. Hun lagde ud med at banke de tre første scoringer i kampen i kassen, og alt i alt blæste hun 14 bolde ind bag de to keepere i Viborg-målet.

»Jeg er ikke så meget for at tale om mig selv. Nogen gange kan jeg score 14 mål, andre gange kan jeg lave 10 eller 4, jeg prøver at spille, som jeg plejer hver gang, jeg er på banen. Men det motiverer mig at spille sådan nogle kampe som den her, hvor der er meget på spil, og i dag havde jeg det let, fordi de blev stående inde på seks-meteren, så jeg kunne skyde hele tiden«, fortalte Petrovic.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu