Det hænder, at man har en undskyldning parat, når man har tabt en kamp. Man kan eksempelvis pege på det farvestrålende miskmask af streger på halgulvet, som på det groveste forhindrede én i at spille op til sit bedste, fordi det var komplet umuligt at skelne de mange streger fra hinanden. Men inden længe skal man måske være varsom med at benytte den undskyldning. Udvikler ny teknologi Lokale- og Anlægsfonden er med hjælp udefra ved at udvikle en teknologi, der skal erstatte »streghelvedet«. Den grundlæggende teknologi er fundet, og fonden håber at kunne teste metoden, der er billig i drift, i slutningen af året. Idéen er, at man lægger enten en fosforfilm eller et såkaldt LCD/LED-display ned i gulvet og så tænder stregerne til den idrætsgren, der er på programmet. Håbet er, at man undgår forvirring og frustration, men fonden tænker også på æstetikken. »Man ofrer en masse penge på at lægge et smukt Junckers-gulv i fineste kvalitet, og så klistrer man straks metervis af grim farvet tape hen over gulvet. Det har irriteret os længe, og derfor har vi været på udkig efter en løsning«, siger direktør Torben Frølich til fondens nyhedsbrev, som har resulteret i flere henvendelser fra kommuner, der vil høre mere om projektet. Flere ubekendte faktorer Projektet rummer dog flere ubekendte faktorer, idet man endnu ikke ved, hvad der sker, når linjerne skal krydse hinanden, man har aldrig lavet buer, og man ved ikke, hvordan det påvirker teknikken, at parketgulve udvides. Hvis det lykkes at finde en løsning, vil Danmark imidlertid - ifølge fonden - blive først i verden med tændbare gulvstreger. Man har tidligere forsøgt at bryde koden i USA, men de kære amerikanere prøvede sig frem med laserlys, der kom ned fra loftet, og det gav visse problemer, når udøverne brød lysstriben. Vupti - var stregen væk. Til gengæld havde de så stadig en undskyldning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























