De sidder på toppen af en begejstringsbølge. I en lille båd, der gynger. Det mandlige danske håndboldlandshold, der gennem hele sæsonen har holdt lav profil og talt med sagte stemmer - og som har forbudt hinanden at tale om medaljer, olympiske lege og alt, hvad der ellers er sportens flødeskumskager - sneg sig ind på den europæiske scene med den storslåede 36-31 sejr over Rusland. Ja, hovsa - det var nærmest en opvisningssejr, der for os med lidt grå stænk i det tynde hår giver mindelser om den aften i Sverige for 37 år siden, hvor Danmark sendte Rusland ud af VM med en semifinalesejr på 17-12. Det er naturligvis ude på overdrevets mark at påstå, at jeg husker det, som var det i går - men de uskarpe billeder på sorthvid-skærmen har dog givet noget til hukommelsens ridsede bånd. Og nu skete det altså igen: dansk sejr mod et hold, der har vundet så meget, og som forleden dag fuldstændig satte det svenske landshold på plads. Det må være en sejr, der løfter holdets moral med en elevators styrke. Spænding i højeste klasse Det var håndbold-spænding i højeste klasse, set med danske øjne - men det var samtidig en kamp, der blev spillet på bunden af en tom gryde, hvor det ellers i timen inde buldrekogte voldsomt. Men de kroatiske tilskuere, der havde skabt en 'krigs-stemning' til mødet mellem Sverige og Kroatien, var draget hjem ad de snedækkede veje og overladt den store hal med plads til 6.600 tilskuere til en flok danske skolepiger med skingre stemmer. Og til nogle Celje-borgere, der åbenbart ikke havde kunnet finde noget interessant i fjernsynet. Og de fik sig en drillekamp med et dansk hold, der åbnede forestillingen med gåpåmod og lyst til løjer - og med en ambition om at udnytte sin gode moral fra Spanien-kampen til at tage endnu et overraskelsens skridt i EM-slutrunden. Et skridt mod EM-semifinalen. Der blev scoret flittigt i de første 10 minutter - og den ældre mirakelmager, 42-årige Andrej Lavrov, fik slet ikke nogen drømmestart. 4-4 stod det efter fire minutters spil, hvor danskerne havde haft held til at overrumple deres modstandere med hurtige opgiver-kontraløb. To gange scorede danskerne med disse eksplosioner, der hindrede russerne i at skifte deres tunge forsvarsspillere ind. Danskerne var klart dominerende i første halvleg. De spilede hurtigt, var effektivt skydende - og ikke mindst var sammenspillet mellem Lars Krogh Jeppesen og Michael Knudsen på stregen en nydelse. Sidstnævnte var kommet i hænderne på nogle store mænd, men de mange timers slid i styrketræningslokalet gjorde spilleren fra Skjern i stand til at rive sig løs flere gange. I alt lavede han fem mål inden pausen. Gang i fløjfyrene Danmarks største forspring undervejs var 10-5, og man holdt pænt russerne på afstand. Men ikke i kraft af det fænomenale målmandsspil, som Kasper Hvidt viste i kampen mod Spanien - men derimod gennem solidt forsvarsarbejde og aggressivitet i begge ender af banen fra Joachim Boldsens side. Og så var der også gang i fløj-fyrene Søren Stryger og Lars Christiansen. For Kasper Hvidt var nemlig ikke i stand til at leve op til Spaniens-timen. Inden han blev skiftet ud efter 20 minutters spil havde han blot haft én redning - og dermed blev en kedelig tendens hos de danske målmand bekræftet: at de ikke kan stå to gode kampe i træk. Men angrebet holdt dampen oppe, og danskerne kunne gå til pausen med en 19-15-føring - mens den russiske træner Vladimir Maximov slog ud med armene og skældte ud på sine store spillere, og to-meter-mændene bukkede flove hovederne og luskede ud til omklædningsrummet. Men de kom oprejste tilbage - og fik vendt kampen på fem minutter: 19-15 blev til 19-20. Det sædvanlige danske russer-traume, var tanker, der ramte mit hoved. Tekniske fejl skabt af stress og overmod, måske - men koldblodigheden kom tilbage. Og gode opsamlinger i forsvaret blev udnyttet til effektive kontraløb, hvor den indskiftede Christian Hjermind, der var på banen for første gang i denne turnering, fik en hovedrolle. Danskerne kom tilbage i front med 24-21 - og mistede ikke siden grebet om kampen. Holdet blev hjulpet på vej af nogle redninger fra Kasper Hvidt, der havde afløst Michael Bruun. Kontraspillet fungerede stadig, og i pressede situationer var Lars Krogh Jeppesen en beslutsom og sikker skytte. Han spillede på meget højt niveau, og det er forståeligt, at den spanske storklub FC Barcelona. Fornem sejr Men i det hele taget var det en aften - en kamp - hvor ingen trådte ved siden af, og hvor alle havde særdeles gode perioder undervejs. Og så fik Klavs Bruun Jørgensen også scoret: efter syv mislykkede forsøg mod Spanien og fire mod Rusland - det var Lavrovs eneste redninger på det tidspunkt - blev det til en Bruun-scoring i den fase af anden halvleg, hvor danskerne trak fra og skabte en af holdets fornemste sejre i nyere tid.