Topseedede Justine Henin-Hardenne har vundet den rent belgiske finale i damesingle i Australian Open efter en jævnbyrdig og nervepirrende kamp mod andenseedede Kim Clijsters med sætcifrene 6-3, 4-6, 6-3. Det var tredje gang, de to belgiere stod over for hinanden i finalen i en Gram Slam-turnering, og det var tredje gang Henin-Hardenne vandt. Men efter at Clijsters led klare nederlag i både French Open og US Open, gav hun sin landsmand kamp til stregen i Melbourne. Afgørende dommerkendelse Efter at Henin-Hardenne ret ubesværet havde vundet første sæt og siden bragte sig foran 4-2 i andet sæt, vendte Clijsters slagets gang ved to gange at bryde sin modstanders serv og snuppe sættet med 6-4. I tredje og afgørende sæt bragte Henin-Hardenne sig i en håndevending foran med 4-0. Men just som alle troede kampen afgjort, kæmpede Kim Clijsters sig tilbage til 4-3 og skulle selv serve. Ved stillingen 40-40 dømte overdommeren et tilsyneladende vinderslag fra Clijsters på baglinien for "ude". Kort efter brød Henin-Hardenne sin modstanders serv og kunne selv serve sættet hjem med 6-3.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce