Det er en råkold eftermiddag i det sydlige Spanien. På en velplejet grønsvær render hele Brøndbys førsteholds trup rundt og spiller på halv bane med fire mål.
Pasningsspil. Pasningsspil. Pasningsspil. Og endnu mere pasningsspil. Laudrup vil have, at bolden skal være på egne fødder, og med bare 14 dage til det første af de to opgør mod Barcelona i 1/16-finalerne i UEFA Cuppen er der ikke noget som helst, der tyder på, at det koncept bliver ændret, selv om modstanderen er den spanske storklub. »Det kan godt lade sig gøre«
Inde på midten rager en af spillerne en smule op over de andre. Ansigtet er lidt mere slidt af ar og alderens ælde end mange af holdkammeraterne, men ikke desto mindre er han en af nøglerne, hvis Brøndby rent faktisk skal gøre det umulige - sparke det catalanske galehus ud af Europa Cuppen.
»Det er da dejligt, at jeg i så høj en alder kan få lov til at møde sådan et hold. Det er jo sjovt, men altså jeg vil ikke have kriller i maven eller noget - den slags er stoppet for nogle år siden. Det eneste, jeg kan frygte, er, vi ikke kan komme igennem kampene uden at blive udstillet. Jeg tror ikke, det går sådan, men det er min eneste lille frygt, hvis man skal snakke om nerver og den slags«, siger Morten Wieghorst.
Han fylder 33 år senere i den her måned og er på den måde et af de helt naturlige samlingspunkter på det unge Brøndby-hold. Rutine er kliche
Det er ham, som har spillet de store kampe før. Ham som selv har været i en storklub, da han rendte rundt i skotske Celtic. Og ham, der har den rutine, som kan gøre forskellen, når man står på banen og det hele bliver lidt uoverskueligt.
»Jamen, det er jo lidt en kliché det der med rutinen. Men det handler jo om, at man med årene er blevet bedre til at læse spillet, og at man kender mange af de situationer, som udspiller sig i løbet af en kamp. Man ved, hvor man skal løbe hen, og har måske lige lidt mere overblik, hvis det hele kører op i en spids«, fortæller Wieghorst. Men helt ærligt - har I overhovedet nogen chance mod et hold som Barcelona?
»Det mener jeg helt sikkert, vi har. Det er et meget talentfuldt hold, og hvis vi kan spille vores eget spil, så kan det sagtens lade sig gøre. Selvfølgelig får vi ikke helt så mange chancer i sådan en kamp, som vi gør i en superligakamp, og derfor skal vi være meget, meget skarpe. De vil nok slå os ni ud af ti gange, men vi skal fokusere på, at det er den ene gang, som netop er nu - og så skal vi fokusere på, at det bliver rigtig skægt, for det er den slags kampe altså«. Perler på snor
Når man tager Barcelona-holdet spiller for spiller, hvem springer så i øjnene ud over Ronaldinho?
»Jeg har spillet mod Kluivert før, og han imponerede mig virkelig. Han er god i luften, han er fysisk stærk, og så er han en klog spiller, der løber rigtigt. Men altså du kan jo tage dem alle sammen - det er nærmest perler på en snor, så selvfølgelig bliver det svært«. Hvad med dig selv? Du er jo i fodboldmæssig forstand oppe i årene - hvor længe skal du blive ved?
»Jeg har kontrakt halvandet år endnu, og den regner jeg helt sikkert med at gøre færdig. Jeg regner egentlig med, at vi skal se på det, når vi når frem til efteråret, så ved både klubben og jeg, hvad vi vil, og så må vi se på det til den tid«.
»Men jeg kan da godt mærke, jeg ikke er 21 år længere, og at jeg har brug for lidt længere tid til at komme mig. Jeg har også et knæ, som er lidt medtaget, men på sådan en træningslejr, som den vi er på i øjeblikket, tror jeg altså også, det river i de unge folks ben, når vi nu skal træne igen i eftermiddag«, siger Wieghorst. Men du har jo ikke ligefrem skånet dig selv? Du er jo nærmest blevet kendt som manden med det sprøjtende blod og bandagen om hovedet?
»Ja, nu tror jeg, det har set mere voldsomt ud, end det i virkeligheden er. Det er jo noget bedre, at det er et flækket øjenbryn, som kan syes, og ikke et knæ, der hele tiden volder problemer, for så ville jeg begynde at blive nervøs«.
»Hvis det bliver sådan, at jeg ikke kan tage de mange løb, som jeg tager nu, så er det ved at være tid at overveje et stop, men som det går i øjeblikket, føler jeg mig på toppen, og så må vi se, hvordan det ser ud til efteråret«, siger Morten Wieghorst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Zenia Maltha ville ønske, hun havde fået hjælp tidligere: »Jeg var blevet skånet for så mange smerter, så meget frustration«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























