Det danske cykelhold Team CSC har på ny vist skræmmende styrke på den femte etape af cykelløbet Paris-Nice. Holdets tyske nyerhvervelse Jörg Jaksche beholdt ikke blot sin førertrøje. En af de største konkurrenter i den samlede stilling, Franck Vandenbroucke (Fassa Bortolo), blev kørt langt bagud, mens flere af Jaksches holdkammerater har kørt sig frem i den samlede stilling. Vinokourov tog etapesejr Godt nok måtte Bjarne Riis' tropper se etapen gå til de seneste to års vinder af løbet, Alexandre Vinokourov fra T-Mobile. Men ellers stod der CSC på de meste over de 215 kilometer fra Le Puy-en-Velay til Rasteau, hvor Jaksche var næstbedst. Et aktivt CSC-hold i front af feltet sørgede først for at skuffe Unai Extebarria (Euskaltel), Dariusz Baranowski (Liberty Seguros) og Aitor Osa (Illes Baleares), der måtte kapitulere efter 172 kilometer i udbrud. Og på det følgende stykke bare vej viste CSC igen som tidligere i løbet, at de er uhyggelige i vinden. Holdet etablerede et udbrud, hvor seks af 10 ryttere bar den letgenkendelige CSC-trikot. Fire blandt de seks bedste Med Jaksche over målstregen kom holdkammeraterne Michele Bartoli og Bobby Julich, og førstnævnte lukrerede i den samlede stilling på, at Franck Vandenbroucke faldt fra til sidst. Dermed sidder CSC ud over førertrøjen på tredjepladsen (Bobby Julich), fjerdepladsen (Jens Voigt) og sjettepladsen (Michele Bartoli). Davide Rebellin på andenpladsen er 10 sekunder efter Jörg Jaksche. Fredag venter løbets formentlig hårdeste etape, når turen går til Gap via tre bjerge i første kategori.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce