Efter de bemærkelsesværdige sejre på 3-2 over England på Old Trafford i Manchester og Tyrkiet i Adana kom det danske EM-hold ned på jorden igen i den fjerdesidste testkamp inden slutrunden i Portugal. Men der var en hel masse flot dansk spil at glæde sig over på Estadio El Molinon I Gi, hvor resultatet 2-0 til Spanien ikke gav det rette billede af begivenhederne. Flot spil på midtbanen På midtbanen flød det danske spil flot over lange perioder. Til tider blev spillet helt fremme ved det spanske mål dog for snævert, og de danske afslutningerne var altså ikke gode nok. Huller i forsvaret Mere bekymrende var det, at der opstod en række store huller i forsvaret som spanierne udnyttede og anfører René Henriksen er stadig langt fra ordentlig EM-form. Det er et problem. Måske var det en lille overraskelse, at Morten Olsen havde valgt at lade Peter Madsen starte i front i stedet for Jon Dahl Tomasson, men det var fint, at landstræneren gav Bochum-angriberen lejlighed til at vise sig frem fra første minut for første gang. Brian Priske spillede også sin første kamp i startformationen, og forsvareren fra belgiske Genk var et positivt bekendtskab som en angrebsivrig og initiativrig back, som i første halvleg var med til at sikre Danmark et klart spillemæssigt overtag. Morientes på pletten Forskellen i spansk favør var og det er jo ekstremt vigtigt i fodbold effektiviteten foran mål. Da der blev sendt en høj bold ind i feltet, sprang Morientes til vejrs og hovedstødte 1-0-føringen ind. Anfører René Henriksen blev stående på jorden og så til uden at genere den højere spanier, som headede, så Thomas Sørensen ikke kunne klare. René Henriksen så også skidt ud i et par andre situationer i første halvleg, hvor han placerede sig forkert, og man må altså konstatere, at anføreren ikke spiller med den udstråling, autoritet og lethed, som han gjorde tidligere. Grønkjær i hopla I fremspillet var der bestemt intet at kritisere på det, danskerne lavede før pausen. Backerne gik flittigt med frem, og Brian Priske imponerede med fornuftige pasninger, gode indgreb og glimrende støtte til og sammenspil med Jesper Grønkjær. Chelsea-wingen var veloplagt, hurtig og udfordrende i sit spil. Han havde nogle seværdige ryk med bolden og farlige indlæg, og han holdt et højt niveau efter pausen. Claus Jensen skabte uro i de spanske række ved at flytte sig rundt på banen, og Charlton-spilleren, der tænker fodbold og har mange gode ideer, holdt spillet fint i gang og havde et brillant oplæg til Peter Madsen, som headede lige forbi. Madsen fik heller ikke rigtig ram på en centring fra Brian Priske, og Bochum-angriberen var således ikke skarp nok. Men han arbejdede fint for holdet. Gravesen som omdrejningspunkt På midtbanen, hvor Daniel Jensen nogle gange ville lave lidt for svære pasninger og fik smidt bolden væk, men ellers blandede sig godt og tilbød sig meget, dominerede Thomas Gravesen længe. Han var omdrejningspunktet i det danske spil. Han dirigerede holdkammeraterne og vekslede sit spil godt mellem korte og lange afleveringer, og han satte sig igennem som stærk mand i nærkampene. Raúl på banen Superstjernen Raul kom ind fra anden halvlegs start, og han fik sammen med andre indskiftere som Torres og Baraja sat skub i det spanske spil. Markeringerne blev tættere over for de danske spillere, og spanierne spillede med større glød, vilje og tempo. Da René Henriksen på ny var tøvende i et indgreb, slap Torres fri ude i siden og fik sendt bolden ind til Raul, der øgede til 2-0. Martin Laursen var ikke på plads i opdækningen, og den store mand fra Milan var ikke på toppen i den kamp. Debut til målmand Stephan Andersen fik debut efter pausen i målet, og Jon Dahl Tomasson og Kenneth Perez blev sendt ind. Danskerne bestræbte sig stadig på en positiv måde på spille hurtigt pasningsspil og flytte bolden rundt på banen, men der blev sværere end i første halvleg at komme til chancer. Søren Colding fik comeback som afløser for Brian Priske, der kunne være godt tilfreds med sin præstation. Niclas Jensen, teknisk dygtig og boldsikker, deltog godt i fremspillet i venstre side, men den danske rytme blev selvfølgelig brudt med masseudskiftningerne, og mod slutningen af kampen havde man en klar fornemmelse af, at danskerne, trods deres engagement, ikke kunne truede den spanske sejr for alvor.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























