Både spillere og landstræner var skuffede over, at Danmark måtte rejse hjem fra Spanien med et nederlag på 2-0 trods en række store chancer. René Henriksen forsvarer sin indsats Den danske landsholdsanfører René Henriksen blev mødt med kritiske spørgsmål efter sin indsats. Men han afviste, at han havde store aktier i beten. »Folk må selv bestemme, hvad de vil mene. Det er altid midterforsvaret, der kommer til at se dumt ud, når andre taber bolden, for vi er de sidste, der står tilbage. Man kan i hvert fald ikke kritisere mig for at smide bolden væk, og hvis man er efter mig ved deres andet mål, så vil jeg sige, at det sker 17 gange i en kamp, at en spiller bliver afdriblet«, sagde René Henriksen, som senest løb ind i kritik i efterårets 3-2-sejr over England. »Jeg synes, kritikken bør være mere nuanceret end bare kritik af den sidste mand i forsvaret«, sagde anføreren. Martin Jørgensen tilfreds trods nederlag Martin Jørgensen var trods nederlaget tilfreds med det danske spil godt to måneder før Danmarks første kam ved EM-slutrunden i Portugal mod Italien. »Vi turde i hele kampen udfordre Spanien og spillede især i første halvleg fremragende, men vi skal have gang i skudtræningen, for vi kan ikke være tilfredse med ikke at score et eneste mål. Vi havde mange flere chancer end dem, og jeg synes næsten, vi spillede bedre end i de to kampe mod England og Tyrkiet«, sagde Martin Jørgensen. Grønkjær: Vi kendte ikke vores besøgelsestid Kantspilleren Jesper Grønkjær var især tilfreds med spillet før pausen. »Vi kendte ikke vores besøgelsestid i dag. Vi spillede en virkelig flot første halvleg, mens anden halvleg var mindre god, men vi kan tage mange positive ting med«, lød det fra Chelsea-spilleren. Peter Madsen fik endelig chancen i front. Men det lykkedes ikke Bochum-angriberen at komme på måltavlen i første halvleg trods dansk overvægt i spil og chancer. »Hvis jeg havde scoret på én af mine to store chancer, havde det nok set anderledes ud. Vi kan være rigtig godt tilfredse med spillet, men ikke med resultatet«, sagde Peter Madsen, der i pausen blev erstattet af Milan-angriberen Jon Dahl Tomasson. Skuffet landstræner Landstræner Morten Olsen var både tilfreds og slemt skuffet. Han savnede især mål fra angriberne og mere snarrådighed i forsvaret. »Det var bedrøveligt med sådan et resultat, når vi spillede så god fodbold. Vi kan ikke forvente at få så mange målchancer igen«, sagde Morten Olsen, der så Danmark gå til pausen bagud 0-1 trods klar overvægt i spil og chancer. »Man rystede jo på hovedet, da man gik til pausen og var bagud. Man må sige, det er individuel klasse, at de kan score to mål på så få chancer«, sagde Morten Olsen, der kaldte de spanske scoringer 'nemme'. Han ville ikke kommentere de enkelte spilleres præstationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























