Fodboldlegenderne fra Brasilien har igen problemer i den sydamerikanske VM-kvalifikation til 2006-slutrunden. Den frygtede brasilianske angrebstrio Kaka, Ronaldinho og Ronaldo slog på ingen måde til, da Brasilien onsdag aften spillede 0-0 mod Paraguay i VM-kvalifikationen. Dermed har de regerende verdensmestre efter fem kval-kampe blot to sejre på kontoen. Kun to point fra at misse VM Den brasilianske landstræner, Carlos Alberto Parreira, var tydeligt frustreret efter det skuffende resultat. »Vi spillede ikke med vores sædvanlige stil. Vi prøvede med mange direkte skud, i stedet for at aflevere bolden op ad banen. Vi skulle have været mere tålmodige«, sagde Parreira efter kampen. Brasilien ligger på en tredjeplads i den sydamerikanske gruppe, efter en skuffende start med to sejre og tre uafgjorte kampe. Det er kun de fire bedste hold, der automatisk kvalificerer sig, og brasilianerne har blot to point ned til en femteplads, der vil bringe dem ud i ekstra kvalifikationskampe mod gruppevinderen fra Oceanien. Sydkorea spillede uafgjort mod Maldiverne Brasiliens næste VM-opgave er Argentina den 2. juni, og indtil nu har argentinerne været gruppens stærkeste hold. Sydkorea, der overraskende kom i semifinalerne ved sidste VM, har ligeledes problemer med kvalifikationen. Onsdag spillede de 0-0 mod den lille øgruppe Maldiverne. En Sydkoreansk avis kaldte kampen 'en uforglemmelig ydmygelse'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce