Hurtig revanche til Danmark over Norge

Lyt til artiklen

Det skete foran 1136 tilskuere i Herlev Skøjtehal, hvor Monberg scorede begge Danmarks mål i sejren på 2-1. Overordnet viste andendagsgildet mod den norske B-nation dog, at landstræner Mikael Lundström har masser at arbejde med, før de rød-hvide er klar til at forsvare farverne ved A-VM i Tjekkiet. Nordmændene var nemlig bedre i de fleste af spillets facetter - bortset fra afslutningerne, hvor de manglede en afslutter som Monberg. Men alligevel var der klare danske forbedringer i forhold til mandagens nederlag på 3-2, hvor det specielt kneb med afslutningerne, pasningerne og de defensive dyder. Sidste i første periode fandt Dan Jensen med en flot passing Nicolas 'Mini' Monberg, der ganske ufortjent bragte danskerne i spidsen. For Norge havde indtil da domineret kampen. Fortjenesten skete dog fyldest i løbet af anden periode, hvor Danmark - trods tre kæder mod fire norske - satte sig mere på kampen. Fem minutter inde i perioden gjorde Monberg det til 2-0. Trond Magnussen reducerede til 2-1 kort ind i tredje periode, og kun flot spil af Michael Madsen i det danske mål forhindrede norsk udligning. Danmark møder næste tirsdag Finland i Rødovre Skøjtehal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her