Med Kasper Degn er Danmark nu oppe på de 23 registrerede spillere, uden for er stadig Herlev-angriberen Thor Dresler og Rungsted-backen Morten Dahlman, der har døjet med en fodskade. Landstræner Michael Lundström udtrykte på dagens pressemøde - der blev gennemført på parkeringspladsen ved spillernes hotel, hvor landsholdsspillerne skulle mødes med en række fans - stor tilfredshed med spillernes indsats hidtil i turneringen, og var især glad for indsatsen mod Rusland. »Mod Sverige var der nogle spillere, der ikke var helt med i kampen, men mod Rusland leverede alle en toppræstation«, siger Michael Lundström, der havde særlig ros til backerne. Ros til målmænd »Alle seks backer har gjort det utroligt godt, vi har nu stor stabilitet på det område. Jesper Duus, Christian Schioldan og Jesper Damgaard er strategerne i hver deres backpar og har være fremragende. De øvrige tre backer komplettere deres backpartner godt. Andreas Andreassen har fundet godt sammen med Christian Schioldan, Daniel Nielsen er ved at være tilbage på sit normale høje niveau efter sin skadespause, og Dan Jensen er betydeligt bedre i år end ved sidste VM«, siger Michael Lundström. Også på målmandsposten er der sporet fremgang. »For tre år siden var vi meget urolige for målmandsposten. I dag har vi i Peter Hirsch, Jan Jensen og Michael Madsen tre målmænd som alle kan være med på internationalt niveau«, siger Michael Lundström. Benytter samme kæder Landstræneren fremhævede også den gode balance, der er på det danske landshold: »Der er en fin fordeling på holdet, hvor alle har den rigtige attitude og gør deres bedste på de pladser de har fået. Dem som spiller powerplay fokuserer på det, og dem som spiller boxplay er koncentreret om det«, siger Michael Lundström. Danmark stiller mod Japan med samme kæder som mod Sverige og Rusland, og har Peter Hirsch i målet. Jan Jensen forventes at starte på bænken. Esbjerg målmanden måtte udgå i søndagens kamp mod Rusland efter at have fået en flænge i panden, da hans hjelm blev skudt i stykker af Alexei Jashin. Jan Jensen stod over på dagens træning, men prøver at træne med på tirsdagens formiddagstræning. Går alt vel her, er Jan Jensen med som anden-målmand mod Japan, ellers bliver hans reserveplads overtaget af Michael Madsen fra Herlev.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen