Den danske landstræner, Michael Lundström, havde ingen undskyldninger for 0-6 nederlaget til Finland, da han efter kampen skulle kommentere resultatet. »Vi havde ikke en chance i dag, Finland spillede med stor mobilitet i vores zone, hvor vi havde svært ved at hænge med«,sagde Michael Lundström, der var skuffet over nogle af sine spilleres indsats. »Når man møder et godt hold som det finske, så gælder det om, at alle spillere er på det højeste niveau, men i dag var der for mange, der ikke var på det rigtige niveau. Vores backer og centerforwards fungerede godt og lavede et stort stykke arbejde, men vores wing manglede noget og var for dårlige til at backchecke. Det skal gøre ondt og man må tage nogle smæld i de her kampe, men det var for mange der ikke var klar til i dag«, sagde Michael Lundström. »Jeg håber, vi har lært af kampen i dag, at det er vigtigt, at alle fem spillere i hver kæde arbejder 100 procent, det er ikke nok, at kun tre spillere yder deres bedste«, forklarede Michael Lundström. Den danske målmand, Peter Hirsch, var efter kampen godt udkørt. »Finland presser os i næste 60 minutter, det er mentalt hårdt at skulle være koncentreret så længe. Fysisk er det også hårdt at skulle stå i grundstilling stort set en hel kamp. Der var jo sjældent tid til at slappe af, fordi finnerne var frie til skud hele tiden. Især i tredje periode var jeg træt«, sagde Peter Hirsch, der ikke kunne garantere, at han ville nå at blive klar til kampen i morgen mod Slovakiet. »Nu må jeg hjem på hotellet og have en masse at drikke og noget mad og hvile, så må vi se. Men lige nu føler jeg mig ikke kapable til at stå tre perioder i morgen«, sagde Peter Hirsch. Den finske landstræner, Raimo Summanen, var glad for at hans hold tidligt i kampen kom foran mod Danmark. »Vi ved, at Danmark ville være et hårdt hold at spille mod, hvis de fik det første mål. Så vi var indstillet på at forsøge at få et hurtigt mål, og det lykkedes jo«, sagde Raimo Summanen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























