Efter sidste sæsons triumf i UEFA Cuppen er det stærke kollektiv fra Porto nu klar til endnu en finale sikret ved på udebane at besejre Deportivo La Coruña med 1-0 efter 0-0 i den første kamp i Portugal. Spanierne havde ellers vundet de seneste syv hjemmekampe i Champions League på stribe - og ikke lukket mål ind i 663 minutter på Estadio Riazor, men efter en kedelig første halvleg i silende regnvejr gik det galt en halv time før tid, da hjemmeholdets César temmelig unødvendigt fældede Portos angriber Deco i udkanten af straffesparksfeltet. 10 mod 11 Brasilianeren Derlei, på banen for første gang siden december efter en knæskade, udnyttede chancen, og da Deportivos anfører Naybet ti minutter senere blev vist ud for sin anden advarsel i kampen, var spaniernes muligheder for at score to gange reduceret til nul mod de velorganiserede gæster. Dermed er FC Porto tilbage i finalen i den fornemste klubturnering, som holdet vandt i 1987, da det hed mesterholdenes turnering, og Bayern München blev besejret 2-1. Onsdag aften finder portugiserne ud af, hvem der i 2004 kommer til at stå på den anden banehalvdel.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce