De forsvarende verdensmestre fra Canada spillede sig efter et overtidsdrama mod Finland torsdag til semifinalerne ved VM i ishockey i Tjekkiet, hvor modstanderen bliver Slovakiet. I den anden semifinale mødes Sverige og USA. Dany Heatley blev med et dundrende slagskud langt inde i overtiden matchvinder for Canada, som slog Finland 5-4. Efter den ordinære spilletid var stillingen 4-4. Canada skal i lørdagens semifinale møde Slovakiet, som var i store problemer mod Schweiz. Alpelandets ishockeylandshold vandt første periode 1-0, men slovakkerne kom tilbage og vandt kvartfinalen 3-1. Slovakkernes sejr betyder, at Tyskland er kvalificeret til vinter-OL i Torino i 2006.
Canada og Slovakiet i semifinalen
Lyt til artiklen