Det nye stadion i Herning skal være en midtjysk fæstning, sagde forsvareren Søren Skriver, da FC Midtjylland flyttede fra Ikast. Og de midtjyske Superligaspillere har ikke være til at styre i hjemmekampene i år, hvor den fjerde sejr på stribe kom i hus, da FC Københavns mesterskabskandidater blev slået 2-1 og ikke kun satte point til i det tætte medaljekapløb, men også mistede Sibusiso Zuma. Zuma ude mod Brøndby Sydafrikaneren pådrog sig kort før pausen en slem fiberskade i det ene lår, og han kan ikke være med i det store slag mod Brøndby på torsdag og er formentlig færdig for sæsonen. Martin Albrechtsens udgik også mod slutningen, efter at Mohamed Zidan, hvem ellers, havde lavet sejrsmålet. Egypteren udnyttede en stor fejl af Morten Bisgaard og kom helt fri, så han med en kropsfinte kunne udmanøvrere Magnus Kihlstedt og sparke bolden i kassen. Stemningen var meget forventningsfuld og optimistisk i den midtjyske lejr på det nye stadion, hvor Mohamed Zidan i de tre første hjemmekampe lavede ni mål. Og begejstringsbrølet var voldsomt, da FC Midtjylland fik den perfekte start med Frank Kristensens 1-0-mål efter godt et par minutter. Hurtigt mål Ved et hjørnespark fik Frank Kristensen lov til at stå temmelig udækket meget tæt under mål, og Magnus Kihlstedt opdagede for sent faren, så han ikke nåede helt ud, inden Frank Kristensen fik sat panden på bolden og drejet den i kassen til sit sæsonmål nummer 14. FCM-træner Erik Rasmussen havde lagt en offensiv plan for sit mandskab, og FCK'erne måtte også gå til angreb med mange mand, fordi man kom så hurtigt bagud. Derfor blev første halvleg et festfyrværkeri af afslutninger og chancer i begge ender af banen. Forsvarerne virkede lidt ukoncentrerede, og især FCM-defensiven havde problemer med at lukke af for Sibusiso Zuma, som FCK-træner Hans Backe valgte at give comeback i startopstillingen. Det betød, at Michael Silberbauer slet ikke var i truppen. Zuma udstrålede stor spilleglæde og diskede op med en række tekniske raffinementer i form af snævre træk med bolden tæt forbi modstanderne, skarpe driblinger og et par herlige skud ude fra. Midtjyderne var giftige på hjørnespark og i modangrebene, og både Søren Skriver og Claus Madsen var lige ved at komme på scoringslisten. Mohamed Zidan var ivrig for at leve op til sine bedrifter på det stadion, som nogle mener bør opkaldes efter ham, og FCK-forsvaret havde tydelig respekt for ham. Zidan gik af og til langt tilbage på banen for at hente bolden frem, men hans dribleture lykkedes ikke rigtigt, og han virkede for selvisk i sit spil før pausen. Ny scoring af Bech Jesper Bech var med Zuma i startopstillingen rykket ned på venstrekanten på midtbanen, og det unge stortalent fortsatte sit optimistiske og målsøgende spil, som på ny udmøntede sig i en flot scoring. På Morten Bisgaards flade centring fra højre sparkede Jesper Bech flot bolden ind til 1-1-udligningen. Øjeblikket efter ramte Bisgaard stolpen, og FCK'erne fik bedre styr på kombinationerne fremad banen, mens hjemmeholdets spil før pausen var lidt mere præget af individuelle indslag. Med Hjalte Nørregaard, der viste stor taktisk forståelse i placeringer og bevægelser på banen, som en dominerende skikkelse satte gæsterne sig mere og mere på midtbanen i en lang periode i anden halvleg, og bagude fik Martin Albrechtsen og Bo Svensson lukket meget bedre af end i første halvleg. Zidan igen FCK-mandskabet virkede mere kompakt og hang bedre sammen end hjemmeholdet - indtil slutfasen. Midtjyderne smed en del bolde væk med upræcise afleveringer, og det skyldte ofte, at FCK'erne placerede sig godt for hinanden i de fleste områder på egen banehalvdel. Mens Zidan ikke kunne komme afgørende fri, før Bisgaard gav ham lov, lavede den rappe Razak Pimpong flere seværdige ting med bolden, og han misbrugte en stor foræringschance, da Kihlstedt og Albrechtsen misforstod hinanden. Endnu større mulighed for at lave et 2-1-mål - inden Zidan gjorde det - fik Hjalte Nørregaard, som på Bisgaards pasning sparkede lige ind i favnen på Peter Skov-Jensen fra kort afstand. Til allersidst fik FCK'erne et par vældige udligningsmuligheder, men heldet og Peter Skov-Jensen reddede sejren til FC Midtjylland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























