FC Midtjylland og AGF udkæmpede et sandt bråvallaslag i SAS-ligaen. Og der blev ikke taget nogen fanger. Shane Cansdell-Sherriff lavede udeholdets første mål på hovedstød efter ti minutter, og lidt efter fejrede 17-årige Anders Kaagh sin første kamp fra start for AGF med manér, da han sparkede Søren Pedersens bagudpasning op i nettaget. To debutmål af Dennis Sørensen Det var selvsagt unge Kaaghs første AGF-scoring, men det næste debutmål lod ikke vente længe på sig. Det var såmænd FC Midtjyllands unge midterforsvarer Kristian Bak Nielsen, der bankede et forlænget hjørnespark fladt i mål. Og sørme om Dennis Sørensen ikke føjede sit debutmål i FCM-trøjen til samlingen, da han prikkede Mohamed Zidans skud forbi Rune Pedersen i AGF-målet, mens Søren Pedersen stod rundtosset tilbage oven på en direkte duel mod snurretop Zidan. Det talstærke og tændte publikum rejste sig forståeligt nok og klappede de jyske kombattanter til pausen, mens FC Midtjyllands berygtede ulvemaskot Lupus til stor nervøsitet for nogle luskede rundt på tilskuerpladserne. Frank Kristensen på pletten Anden halvleg var dårligt fløjtet i gang, før Frank Kristensen fejrede sin kamp nummer 100 i SAS-ligaen ved at glide Dennis Sørensens indlæg i nettet. Og da målscorer Sherriff pådrog sig sit andet gule kort på otte minutter, var der pludselig meget langt hjem til Århus, hvor nedrykning nu igen er et tema. En aften på heden er dog ikke en rigtig aften uden en scoring af Zidan, så tryllerikken udnyttede selvfølgelig en friløber, inden Rasmus Daugaard lukkede festen til 5-2 på hovedstød.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























