På det altid solbeskinnede stadion, på dén aften, hvor Esbjerg-spillerne skulle være mere vågne end nogensinde, lod jyderne et langt indkast fra det lokale mandskabs Christian Nielsen lande hos Kenneth Jensen tæt under mål. Han fik tid til at tage bolden under kontrol, snurre rundt og smække den i nettet med venstrebenet. Rådvilde vestjyder Superligaens tophold, der mødte op med et 4-1-nederlag i Århus som seneste oplevelse, var bagud efter 39 minutters spil - og spillerne tog sig rådvilde, forvirrede og noget rystede ud. Og det skulle blive meget, meget værre. Det skulle blive en ny slem nedtur for det hold, der ellers har været forårets mest stabile. Gummiben - det er et dumt udtryk, men det er fristende at bruge det om et hold, der skal forsvare sin guldposition, og som samtidig skal rejse sig efter et stort nederlag. Og som altså kommer bagud mod et mandskab, der kæmper sin egen kamp nede i bundselskabet. Lange bolde Inden kampen sagde Esbjergs cheftræner Ove Pedersen til mig, at taktikken var klar: at Herfølge skulle presses og overrumples fra start. Men det var ikke det, vi så. Vi så derimod et Esbjerg-mandskab, der - i første halvleg - satsede på lange bolde frem til Jess Thorup og Fredrik Berglund. Og vi så også nogle Esbjerg-spillere, der virkede tøvende, afventende og uden mod. Eksempelvis så vi en Tommy Bechmann, der passede på sit indbundne knæ, og vi så - nej, vi så slet ikke Jan Kristiansen, manden med de hårde skud. Han var helt og aldeles anonym. Ingen aktivitet på fløjene Der skete absolut intet på Esbjerg-fløjene, som i denne kamp var meget 'midtsøgende' - men det skal også siges, at det meget opsatte Herfølge-hold, der godt ville holde den varme ånde fra Frem'erne på afstand, markerede, tacklede og udfordrede modstanderne over hele banen. Utrætteligt og aggressivt, og med en klart stærkere udstråling end Esbjerg-spillerne. For os, der så på, virkede det ganske enkelt som om, hjemmeholdet - med stopperen Bora Zivkovic rykket frem som stærk angriber ved siden af arbejdsomme Poul Hübertzs - ville mere. Smukt hovedstødsmål Målet til 2-0 - dét, der definitivt tog modet fra Esbjerg, var et smukt hovedstød fra Michael Rytkønen. Og ydmygelsen af topholdet blev total med det skud, Morten Avnskjold satte ind efter et kort hjørnespark. Jamen, du store, tænkte man - spiller de ikke for guldet, Esbjerg-flokken. Det skal være meget anderledes søndag mod FCK, hvis guldballonen ikke skal styrte til jorden. Med et klask. Spil Sofa EM Der er præmier til de 100 bedste hold. Tilmeld dit hold her
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























