Nu har Ellington endelig fået lov til at komme på græs efter den lange gå-træning på løbebåndet, og nu er han kommet 24 timer i det fri, idet Thomas dog har fået bygget et skur til ham, så han kan gå ind om natten og når det regner, hvis han har lyst. Målet er, at han skal kunne være mere rolig på denne måde end hvis han stod i en boks om natten og blev sluppet ud om morgenen. Vi skal jo passe på, at hans skade ikke bryder op i denne fase. Det virker også beroligende, at han har en klammerat med sig, nemlig den toårige Kluivert, der deler skur og tilværelse med ham gennem sommermånederne. Sådan noget kan kun gå godt, fordi de to heste er vallakker. Thomas fortæller, at Ellington træder godt på sine ben og ikke har vist tegn på, at den (helede) skade giver nogen géne. Vi krydser fingre og satser på, at vores hest snart kan begynde at træne langsomt for vogn, men det er vigtigt, at vi ikke forhaster os. Kipketer træner videre efter planen, og i den sidste uge, hvor Thomas og familien var på ferie på Tenerife, var det far Torben Fischer, der sad i træningsvognen. Det forløb fint, og Kipketer gik to hurtige arbejder. Otte intervaller a 500 meter. Det ser fortsat rigtigt lyst ud, og vi skal nok vende tilbage og fortælle, når han efter planen skal ud i et babyløb. Her handler det ikke om at køre stærkt, men at vænne sig til ideen om væddeløb.