Landets idrætsforeninger skal alligevel ikke betale afgifter for den musik, de bruger til for eksempel motionstræning. Det har Højesteret bestemt og omstøder dermed en tidligere afgørelse, som Østre Landsret tidligere har truffet. Ifølge ophavsretloven skal der betales afgift til komponisterne via KODA og Gramex, når der fremføres musik offentligt, mens private fremførelser går fri. Ikke offentlig fremførelse KODA og Gramex har krævet, at foreningerne skal betale afgifter for musikken under træningen på samme måde, som når de afholder stævner og opvisninger. Det var Østre Landsret enig i, men Højesteretsdommerne mener ikke, at der er tale om offentlig fremførelse, når gymnastik- og idrætshold over hele landet bruger musik til træningen. Derfor skal der ikke betales afgifter til rettighedshaverne. Sejr for den frivillige idræt Retssagen blev rejst mod otte lokale gymnastikforeninger for omkring syv år siden, og DGI gik ind i sagen for at forsvare de cirka 350.000 medlemmer af landets gymnastikforeninger. »Jeg er meget tilfreds med, at Højesteret ikke opfatter træning med musik i en lokal idrætsforening som en offentlig fremføring, hvor der skal betales afgift. Men naturligvis skal der betales afgift ved landsstævner og andre offentlige stævner«, siger formanden for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Søren Møller til Ritzau. Mens gymnastikforeningerne slipper for at skulle betale afgifter, er der f.eks. ikke tvivl om, at motionscentre og danseskoler, der drives kommercielt, skal betale til Koda/Gramex.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























