Uafgjort i den første kamp og et klart 28-22-nederlag i den anden. Det var det 'forskrækkende' udbytte af de for-olympiske håndboldmøder mellem Danmark og Sydkorea i Nordjylland - og de danske spillere og cheftræner Jan Pytlick ved nu, hvad der venter om godt to måneder i Athen. »Der er vist noget at arbejde videre med, er det ikke sådan man siger, hvis man skal se positivt på det«, som en kvindelig tilskuer sagde, da det hele var overstået i Thy-Hallen i Thisted, der ellers var klædt på landskamp: 1.300 tilskuere fyldte tribunerne - der skulle være fest. Men stemningen i den lavloftede hal brusede af som en halvgammel sodavand efterhånden som første halvleg skred frem. For det var ikke det feterede hjemmehold, der bestemte udviklingen. Flot dansk åbning Ganske vist åbnede danskerne kampen i et flot tempo - belært af den forskrækkelse, som blev spillerne blev udsat for i 24-24-mødet med det koreanske hold torsdag aften i Skive. For selvom det er børnelærdom, at Sydkorea behersker en piskeris-version af håndbold, så er det - som landstræner Jan Pytlick sagde inden 'returkampen' - noget, man lige skal vænne sig til. Men kampen i Thisted skulle altså være anderledes, koreanerne skulle udfordres på tempoet, for danskerne ville ikke lade sig løb over ende - og det så også godt ud i det første kvarter. Danmark førte 7-5 på gode, kvikke angrebskombinationer, men så begyndte gribefejlene og de usikre afslutninger, hvilket gav de hurtige koreaner mulighed for gode kontraløb. Og selvom veteranmålvogteren Lene Rantala præsterede flere imponerende show-redninger, som fik tilskuerne til at hoppe i sæderne og klappe i de svedige hænder, så trak koreanerne fra og førte 14-9 ved pausen. To danske mål på et kvarter - dét var ikke imponerende. Træner fik det røde kort Og det var heller ikke en imponerende opvisning i tålmod, da den ene af kampens svenske dommere i første halvlegs 18. minut først gav den koreanske dommer Lim Young-Chul en to minutters udvisning for at protestere mod en kendelse, for derefter - da koreaneren på engelsk antydede, at dommeren ikke turde bortvise ham - at give træneren det røde kort og sende ham op på tribunen. Koreaneren nægtede at gå og kaldte i stedet sit hold - og det lå lidt i luften, at de skam godt kunne smutte, hvis det skulle være på den måde. Men en pibekoncert fra tilskuerne fik Lim Young-Chul til at besinde, og han sendte spillerne tilbage på banen og fortrak selv til ståpladserne - hvor fra han delte sine ordrer ud. Efter pausen - hvor Karin Mortensen kom på mål for at få sine 30 testminutter, og hvor også Christina Roslyng sprang ind på venstre fløj - kom der mere kraft og vilje i det danske spil, mere resoluthed i afslutningerne. I hvert fald så længe kræfterne holdt. Danskerne sled sig op på 17-17 og 18-18 gennem flittigt scorings-arbejde af Winnie Mølgaard og Trine Jensen, men bagude - i forsvaret - havde de danske spillere store problemer med de koreanske gennembruds- og stregspillere. Og koreanerne kunne på kreativt og seværdigt spil trække fra til slutresultatet 28-22 - og således blev forestillingen for de 1.300 thyboer mere en hyggelig aften end en egentlig jubelfest af den velkendte håndboldslags.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Bill Skarsgård gør den lille mands sammenbrud til filmkunst

Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyhedsanalyse



























