International kvindetennis har længe været domineret af USA med Belgien som en smal men seriøs udfordrer. Rusland er imidlertid godt på vej til at blive en stormagt. Det store land østpå har flest - seks - spillere i top-20, og den stigende dominans er under dette års French Open blevet understreget. 12 russiske kvinder var med, da turneringen blev indledt, der var tre blandt de sidste otte, og to russere er med, når der spilles semifinaler torsdag. Vokset op i USA Den yngste, 17-årige Maria Sharapova, der dog har fået sin tennisopvækst i USA, havde inden gårsdagens kvartfinale mod Paola Suarez ikke afgivet et eneste sæt, og hun boblede af selvtillid. Men den må have fået et knæk, for præstationen mod verdens bedste doublespiller matchede ikke de forhåbninger, som teenageren har ytret. Sharapova tabte 6-1, 6-3 på knap en time og lavede 40 uprovokerede fejl. Anastasia Myskina, som modsat Sharapova har fastholdt Rusland som base, holdt sammen med Elena Dementieva, der besejrede 3.-seedede Amelie Mauresmo, den russiske fane højt. Myskina besejrede for første gang i karrieren Venus Williams - 6-3, 6-4. »Det er virkelig en drøm for mig«, sagde den 6.-seedede russer, der med sejren er i sin første grandslam-semfinale. Her møder hun Jennifer Capriati, der for anden gang inden for kort tid slog Serena Williams, denne gang 6-3, 2-6, 6-3. Første gang uden Wiliams Det er første gang i tre år, at ikke en af søstrene Williams er nået til semifinalen i en grandslam, som de begge er stillet op i, men både Serena og Venus har været længe væk på grund af bl.a. skader, så deres farvel i Paris kommer ikke som den største overraskelse. Opgøret mellem mesteren fra 2001, 7.-seedede Capriati og mesteren fra 2002, 2.-seedede Williams, var præget af kampens betydning og var ikke velspillet. »Vi var begge nervøse, men jeg spillede bare en lille smule bedre, end hun gjorde«, sagde Capriati, mens Williams med egne ord følte sig som en amatør. »Jeg er så skuffet over, at jeg ikke i det mindste kunne nå til semifinalen, men hvad skal jeg sige. Vi er nok på samme fly hjem i morgen«, sagde hun med hentydning til søsterens nederlag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























