AGF indleder jagten på 30 millioner kroner, som skal hentes via en aktieemission med fortegningsret for de eksisterende aktionærer. Det oplyser fodboldklubben dagen efter at Århus Kommunes byråd endeligt besluttede, at AGF i samarbejde med håndboldklubben Århus GF skal drive Atletion fra 1. januar 2005 og otte år frem. Atletion er det samlende navn for Århus Stadion og de tilknyttede haller, herunder Arenaen. Får ejerandel i håndboldklub Pengejagten skal ifølge en fondsbørsmeddelelse ses i sammenhæng med, at AGF ændrer den selskabsretlige struktur og erhverver sig ejerandel i Århus GF. Samarbejdet med håndboldklubben medfører, at Århus GF omdannes fra et anpartsselskab til et aktieselskab, som AGF erhverver "betydende ejerandel" i. Århus GF vil fremover være et datterselskab i den nye koncern, hvor moderselskabet er AGF Kontraktfodbold A/S. Fodboldforretningen vil fremover ligge i AGF Fodbold A/S.
AGF jagter penge til stadiondrift
Lyt til artiklen