Verdensrekordholderen på mændenens 100 meter, Tim Montgomery, sluttede blot som nummer syv i finaleheatet ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber og kommer derfor ikke med til OL på den prestigefyldte sprinterdistance. Finalen blev vundet af den regerende olympiske mester, Maurice Greene, i tiden 9.91 sekunder. Greene kan dermed blive den kun anden sprinter i historien, der forsvarer en OL-guldmedalje på den korte distance. Kæresteparret Tim Montgomery og Marion Jones har dermed begge fejlet i OL-kvalifikationen på 100 meteren, i det Jones lørdag også kiksede sin finale på distancen. Dog kan hun stadig nå at indløse billet til legene i både 200 meter og længdespring. Både Montgomery og Jones er under voldsom dopingmistanke i forbindelse med BALCO-skandalen.
Verdensmester ikke til OL
Lyt til artiklen