For anden dag i træk var der fransk etapesejr i Tour de France. David Moncoutie fra Cofidis-mandskabet kørte efter 164 kilometer alene i mål på 11. etape, som samtidig var den sidste af tre etaper i det kuperede Massif Central. 50 kilometer efter starten i Saint-Flour stak Egoi Martinez fra Euskaltel og David Moncoutie. De fik hurtigt følgeskab af Juan Antonio Flecha, og så tog feltet sig en eftermiddagslur. Forspring på otte minutter De tre ryttere fik hurtigt et komfortabelt forspring på over otte minutter, og i modsætning til tirsdagens etape gad sprinterholdene ikke sætte en forfølgelse ind mod slutningen af etapen. Med ti kilometer til målet i Figeac gik Moncoutie solo, og Martinez og Flecha havde ikke flere kræfter tilbage. Anden sejr til Cofidis Efter Stuart O'Gradys triumf på femte etape var det den anden etapesejr til Cofidis i dette års Tour de France. Franskmanden Thomas Voeckler kom ind med hovedfeltet, og han har også den gule førertrøje fredag, når feltet kører ind i Pyrenæerne til den første alvorlige bjergdyst.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Vi er vidne til en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce