Argentina er klar til semifinalen ved de sydamerikanske mesterskaber, Copa America. Argentina vandt i nat en smal 1-0-sejr over de peruvianske værter på mål af den kommende argentinske storstjerne, Carlos Tevez. Direkte frispark i krogen Den 20-årige Boca Juniors-spiller blev skiftet ind efter en times spil og fik kort efter lov at sparke et frispark. Og den tillid kvitterede Tevez for ved at sparke bolden direkte og højt op i målhjørnet bag en chanceløs keeper Ibanez i det peruvianske bur. Det var Tevez' første mål for landsholdet - næppe det sidste. Målet lagde en dæmper på de 25.000 tilskuere i Chiclayo. Ayala så rødt Værterne forsøgte at finde udligningen og var uheldige, da Nolberto Solanos frispark ramte overliggeren, ligesom Roberto Palacios missede en stor chance for udligning. Med otte minutter igen blev den argentinske kaptajn Ayala sendt i bad før tid efter to gule kort, men peruvianerne formåede ikke at slå hul på den argentinske defensiv. Argentina møder Colombia i semfinalen. Colombianerne vandt i deres kvartfinale let 2-0 over Costa Rica. Træner i tvivl om udskiftning Den argentinske træner Marcelo Bielsa røbede efter kampen, at han havde været meget i tvivl, inden han sendte matchvinder Tevez på banen. »Jeg syntes egentlig, at mit hold spillede godt, og jeg var ikke sikker på, at det var klogt at skifte ud - men jeg gjorde det altså alligevel«, sagde Bielsa. Skuffet peruvianere Den peruvianske assistenttræner Victor Zegarra var dybt skuffet efter nederlaget og mente, at værterne havde været alt for ineffektive foran mål. De resterende to kvartfinaler, Brasilien-Mexico og Uruguay-Paraguay, spilles i nat dansk tid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce