Midt i jagten på Tour de France-hæder har chefen for Team CSC Bjarne Riis også overskud til at tænke på den fremtid, der drejer sig om rekruttering af nye unge ryttere. Og de planer aktualiseredes yderligere, da sportsdirektøren for det ambitiøse hjemlige talentudviklingsprojekt Team PH, Tom Breschel, og rådgiveren for flere af de største danske emner, Rolf Sørensen, dukkede op på CSC-hotellet i Orange. Ingen forhandlinger Ganske vist førtes der ikke afgørende kontraktforhandlinger ved den lejlighed, men stemningen hos parterne var så positiv, at Politiken godt tør fastslå, at de to 20-årige himmelstormere Mads Christensen og Matti Breschel fra næste sæson repræsenterer CSC. »Tom er på ferie i området og var ude at cykle med os på træningsturen, og Rolf er her, så vidt jeg ved, fordi han er tilknyttet TV 2, så mere ligger der ikke i det. Men vi har da i nogen tid drøftet muligheden for et samarbejde. Jeg kan ikke sige, at vi allerede er blevet enige, men jeg tror, det lykkes, og under alle omstændigheder er jeg meget interesseret i at sikre mig både Mads og Matti«, fastslår Bjarne Riis. »Jeg har lært dem godt at kende, fordi de har været med os på træningslejr, og jeg har fulgt deres udvikling. Der er ingen tvivl om, at de har et stort potentiale, og det kunne være spændende at være med til at føre dem frem«. Både Tom Breschel og Rolf Sørensen giver udtryk for, at der er noget særdeles interessant i gang, og at det ikke kun handler om de to fremtrædende profiler hos Team PH. Det baner vejen for gisninger om, at der måske også knyttes en nærmere kontakt mellem de to mandskaber. »Meget af det her er afhængigt af, om økonomien kan falde på plads, men om et par uger tror jeg, vi kan sige noget mere konkret«, fortæller Tom Breschel. Og hvis den tidshorisont holder, peger det frem mod, at Bjarne Riis under Post Danmark Rundt offentliggør sine aftaler med Team PH-folkene, som tilfældet var sidste år, da han meddelte, at Brian Vandborg ville få chancen hos Team CSC.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























