US Postal-kaptajnen Lance Armstrong afviste på ny alle konkurrenterne, da der i eftermiddag var enkeltstart med mål ved skisportsstedet L'Alpe d'Huez. Armstrong vandt med 1,01 minut foran tyskeren Jan Ullrich, hvis holdkammerat på T-mobile, Klöden, blev nr. 3, 1,41 minut efter. Armstrong strammer dermed grebet om årets Tour de France, som synes så godt som afgjort. Kaotisk etape Løbet foregik gennem 21 hårnålesving op til skisportsstedet, og der udspillede sig gyseragtige scener, da rytterne kæmpede sig gennem menneskehavet. Og det var mere held end forstand, at de mange feststemte tilskuere ikke kom til at vælte nogen ryttere. Og etapevinderen var ikke tilfreds med forholdene på ruten: »Jeg synes, det var en dårlig idé at afholde en enkeltstart på Alpe d'Huez. Det var for farligt med en million mennesker på bjerget. Nogle har været her en uge, gejlet sig op og måske drukket alkohol på dagen. Tilskuerne kom for tæt på, og det kunne være gået galt og fået betydning for løbets udfald«, siger Lance Armstrong. Den stærke texaner har nu hele 3,48 minutter til CSC's Ivan Basso, der led den tort at blive indhentet og overhalet af den gule trøje undervejs på den 15,5 km lange enkeltstart. Basso fik en huskekage Basso fik det, der minder om en lektion i stejl tempokørsel og endte på ottendepladsen på etapen, 2,23 minutter efter Armstrong. Basso tabte tid til T-Mobiles Klöden på tredjepladsen, men bevarede dog et forspring på 1,15. Holdkammeraten Carlos Sastre blev nr. ti på etapen og er nr. otte i den samlede stilling. Rasmussen tog den med ro Danske Michael Rasmussen tog den som annonceret med ro i dag og er nu knap 19 minutter efter Armstrong på en samlet 15. plads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























