Da Claus Michael Møller skrev kontrakt med det italienske Alessio-Bianchi-mandskab, indebar det muligheden for at prøve kræfter med Tour de France for første gang i karrieren. Og det affødte straks forhåbninger om en gentagelse på de franske landeveje af de tidligere så glimrende præstationer i Vuelta a España. Skade i skinnebenet Men skaden i skinnebenet, som ødelagde foråret og var tæt på at koste et Tourafbud, har tvunget drømmene til at holde flyttedag, og de svæver nu atter omkring sæsonens største cykelbegivenhed på den iberiske halvø, som afvikles fra 4. til 26. september.´ Tvunget til godt resultat »Jeg er nødt til at lave et godt resultat i Vueltaen for i det hele taget at få noget ud af denne sæson, så det vil alt nu blive sat ind på«, siger Claus Michael Møller, der på gårsdagens enkeltstart blev slået med 7.27 min. af Lance Armstrong og sluttede som nr. 114. »I forbindelse med Touren er jeg i øjeblikket glad for, at det nu ser ud til, at jeg kommer til Paris. Det troede jeg unægtelig ikke på i begyndelsen af løbet, da skaden lige var vendt tilbage. Men hvis jeg klarer mig igennem i dag, skulle de værste vanskeligheder være overstået. Og selv om jeg oprindelig havde forestillet mig at kunne være med fremme, må jeg trøste mig med, at de tre uger i det mindste må have været gavnlige for formen«. Der er konstant noget galt »Problemerne er ikke blevet værre undervejs, men jeg mærker konstant, at der er noget galt. Efter Touren tager jeg hjem til Danmark for at få benet behandlet, men det drejer sig nok i første om at give det ro. Nu begynder jeg i hvert fald ikke igen, før jeg er helt i orden. Det betyder også, at jeg skal have overstået det her, hvis jeg skal stille op i Post Danmark Rundt, for ellers risikerer jeg kun at kunne køre for halv kraft resten af året«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce