Kaptajn Roberto Heras fra Liberty Seguros har forladt Tour de France efter at have tabt 57 minutter til Lance Armstrong på løbets første 16 etaper. Bjergrytteren mødte ikke op til starten af 17. etape i Alperne, og det var angiveligt psykiske problemer, der fik Heras til at give op. Heras har det ikke godt »Der er ingen grund til at fortsætte, han har det ikke godt og døjer med psykiske problemer«, siger Manolo Saiz, sportsdirektør hos Liberty Seguros. »Det er ikke en beslutning, som vi er specielt glade for, men vi er professionelle, og livet skal nok gå videre«, siger han. Heras - tidligere holdkammerat med Armstrong - var på forhånd udråbt som en af favoritterne til en topplacering i årets rundtur i Frankrig. Men den dobbelte vinder af Spanien Rundt og tidligere nummer fem i touren har ikke levet op til forventningerne. Sat til vægs på bjergenkeltstarten Heras har tabt tid på hver eneste bjergetape og måtte på onsdagens enkeltstart til Alpe d'Huez se sig distanceret med 5 minutter og 38 sekunder af US Postal-kaptajnen Armstrong. Roberto Heras følger efter en stribe af favoritter som Tyler Hamilton, Iban Mayo og Haimar Zubeldia, der allerede har sagt farvel. Han lå samlet nummer 45.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Amerikanerne har dumpet Trump, hans politik og hans folk med et brag
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce