Efter gårsdagens Superliga-opgør mellem FCM og OB indrømmer dommer René Christensen, at det var en klar fejl, at han godkendte fynboernes føringsmål i FCM s 2-1-sejr. »Jeg lavede en fejl, og det er der ikke noget at gøre ved«, siger René Christensen. Skov-Jensen fortsat forbløffet I det meste af kampen lå OB til at vinde efter den kontroversielle scoring af OB s Steffen Højer. FC Midtjyllands målmand Peter Skov-Jensen kastede efter 11 minutter bolden op for at sparke ud, men i stedet snuppede Højer bolden og scorede. Det fik omgående Skov-Jensen, der selv dømmer kampe på Serie 2-niveau til at brokke sig voldsomt. »Det var en klokkeklar overtrædelse. Fra jeg kaster bolden op, og til jeg rammer den, er det min bold, og så må han ikke tage den. Alle kender den regel«, sagde Peter Skov-Jensen. Dommer misforstod situation Men René Christensen misforstod ganske enkelt hændelsen i kampens hede, siger han. »Jeg får set situationen utrolig dårligt og troede faktisk, at han havde givet bolden fri. Det er sådan noget, der sker, når man dømmer fodbold«, siger René Christensen, som efter kampen var glad for, at scoringen ikke blev afgørende. Tv-billederne fra kampen synes ellers at vise, at både dommeren og den ene linjevogter havde fin udsigt til situationen. Rasmussen vil ikke kommentere FC Midtjyllands chef, Erik Rasmussen, sagde efter kampen, at han ikke ser anledning til at kommentere dommerpræstationen negativt, eftersom midtjyderne kom stærkt igen i slutfasen af kampen og nappede alle tre point.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























