Der var hårde ord til DM-disciplinærudvalget under Dansk Boldspil-Union (DBU) i weekenden. Både i TV3-programmet Onside og her i Politiken blev der rettet skarp kritik mod udvalget og formand Johnny Rune for ikke at skride ind og vurdere en situation fra forrige søndags opgør mellem Silkeborg og AGF, hvor tv-billederne efterfølgende klart viste, at gæsternes Leon Andreasen tog kvælertag på hjemmeholdets Rajko Lekic. Specielt fordi Johnny Runes begrundelse var, at både han og hans tre kolleger i udvalget havde været bortrejst. DBU vil have konsekvens Nu bliver kritikken imødekommet af DBU's formand, Allan Hansen, der ønsker mere konsekvens og struktur i indsatsen mod de ulovligheder, som ikke bliver set af dommere eller linjedommere. »Jeg har taget en snak med formanden for DM-disciplinærudvalget og bedt ham komme med forslag til, hvordan udvalget kan stramme op på procedurerne, så vi får en mere konsekvent indsats mod de ulovligheder, dommeren ikke ser, men som andre af kampens parter eller tv-kameraerne fanger. Det er her man savner noget«, udtaler DBU-formanden, der allerede har fået lovning på den ønskede opstramning. Johnny Rune siger: »Lad det være sagt med det samme, at jeg ikke er stolt af sagen. Nu har jeg set episoden, og der er ingen tvivl om, at vi skulle have skredet ind. Det er min fejl, at det ikke er sket. Jeg holder meget af arbejdet i udvalget, og har derfor fulgt op på formandens opfordring til nogle opstramninger«. »Jeg vil fremover sikre, at jeg og mindst én af mine kolleger følger tv-stationernes og de øvrige mediers dækninger af kampene i weekenderne, så vi dels kan føle os godt orienteret, dels kan være hurtigere ude med vores initiativer«, siger formanden for DM-disciplinærudvalget. Han påpeger dog, at klubberne også har et medansvar for at indberette ulovligheder - og understreger, at selv om udvalget blandt andet vil holde sig orienteret via tv-billederne i diverse fodboldprogrammer, så vil det fortsat være ham og hans kolleger, der lægger niveauet for, hvilke sager, som skal tages op. TV-billeder kan udløse karantæne Tidligere er Brian Steen Nielsen og Carsten Holbek blev idømt karantæne af DM-disciplinærudvalget som følge af tv-billeder, og det er kun, når dommeren ikke har set og derfor ikke vurderet en episode, at udvalget kan tage sagen op. Udover formand Johnny Rune (FC Midtjylland) består DM-disciplinærudvalget af Kim Madsen (Brønshøj), Jørgen Jensen (Esbjerg) samt Henrik Ravnild, der sidder i udvalget i kraft af sin status som formand for det overordnede DBU Disciplinærudvalg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























