Kan man på bare én kamp vurdere en spillers muligheder for at blive en gevinst og en succes på et nyt hold? Det er nok for spinkelt et grundlag. Alligevel er her en bedømmelse efter Morten Skoubos Brøndby-debut i 2-1-hjemmekampen mod FC Midtjylland: Den 24-årige frontløber passer perfekt til Brøndbyholdet og inden længe står cheftræner Michael Laudrup så med et såkaldt positivt problem. For hvem skal han satse på som førsteangriber, når Johan Elmander bliver klar? Den store svensker eller Morten Skoubo? Eller kan det lade sig gøre at passe begge ind i startopstillingen? Vi får se. Dygtig i luften På Brøndby Stadion demonstrerede Morten Skoubo, at han er dygtig i luften, god til at gå tilbage i banen og modtage, holde på og spille bolden videre, han er pågående og fylder meget. Han binder en modstander eller to, og han skaber plads til medspillerne. »Jeg var meget træt til sidst og fik lidt krampe«, indrømmede den tidligere FCM-spiller, der føler, at han er kommet på et hold, som spiller meget seværdigt fodbold. »Vi skal nok score mange mål. Vi skaber en masse med indlæg fra fløjene og offensivt spil hele vejen igennem«. Michael Laudrup mente, at Brøndby havde spillet fremragende i de første 45 minutter skønt hjemmeholdet altså ikke skabte nogen store chancer. Og gæsterne gik til pausen med en 1-0-føring på et flot kontramål, som Femi lavede efter forarbejde af Mohamed Zidan og Frank Kristensen. Hjemmeholdet havde bolden Det var hjemmeholdet, som havde bolden næsten hele tiden og kørte den rundt i nydelige kombinationer ude på banen mod et jysk hold, der stod meget langt tilbage med forsvars- og midtbanekæden. Søren Skriver og Kristian Bak Nielsen var et par effektive FCM-stoppere, der lukkede godt af, og så var Brøndbys indlæg fra siderne ikke gode nok. Jonas Kamper kom fint af sted på højrekanten, men ramte sjældent en medspiller inde i feltet og der var altså heller ikke megen plads til Brøndby-angriberne. Det var en svaghed, at den modsatte kantspiller var væk eller ikke rykkede med ind, når der kom bolde fra den anden side. Thomas Kahlenberg er ikke typisk wingspiller, men han spillede dog en aldeles udmærket kamp som igangsætter, kreatør og fartsætter, når han udfordrede og skabte bevægelse og variation i opspillet. Bagfra fik han fin støtte af den veloplagte Asbjørn Sennels. Morten Skoubo misbrugte en god chance lige efter pausen, inden Martin Retov energisk sled sig fri og fik sparket 1-1-udligningen ind. Og så overtog Casper Ankergren hovedrollen. Mohamed Zidan, der var tæt dækket op af Per Nielsen og tog flere forkerte end rigtige beslutninger med bolden, og Frank Kristensen viste i glimt deres farlighed. Mikkel Thygesen og derefter Frank Kristensen slap helt fri efter hurtigt gennemførte modangreb, men Ankergren reddede Brøndby fra at komme bagud igen. Og så blev det alligevel holdet med mest spil og flest afslutninger, der tog alle tre point til sidst, da Andreas Jakobsson smukt og overlegent frisparkede bolden i kassen til 2-1 til Brøndby.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























