57 anholdte. Salatfadene kørte i rutefart i Aalborg i søndags, hvor politiet havde fået efterretninger om, at en gruppe fodboldtilhængere kom i god tid for at bruge eftermiddagen på at deltage i slagsmål. »Der var også flere udfald i gaderne, før vi nåede at gribe ind«, forklarer inspektør Jørgen Hoxer fra Aalborg Politi. »Vi blev nødt til at lægge en dæmper på det. I virkeligheden kunne vi have taget 50 flere, men vi afstod, fordi vi også skulle kunne håndtere det internt«. Præventive anholdelser En ny regel i politiloven, indført i august i år, gav Hoxer og hans mænd et nyt redskab - præventive anholdelser. For at opretholde ro og orden og sikre den offentlige sikkerhed må politiet nu - hvis andre midler ikke slår til - frihedsberøve de personer, der giver anledning til faren. Anholdelsen skal være så kortvarig og skånsom som mulig og må højst vare i seks timer. Det blev overholdt til punkt og prikke, forsikrer Jørgen Hoxer. »54 af de anholdte kom hurtigt på fri fod igen, og det var det. De hører ikke mere fra os, og vi har heller ikke hørt fra dem«. Tilbage er tre lokale, hvoraf den ene er kendt af politiet i forvejen. De bliver nu sigtet for vold mod en Brøndbytilhænger. Et godt værktøj »Muligheden for præventive anholdelser giver os et rigtigt godt værktøj«, fortæller Jørgen Hoxer. »Vi vil jo gerne have, at folk kan komme herop og se fodbold på gammeldags vis, og derfor har vi også villet sende et kraftigt signal til folk om, at hvis man kommer herop til fodbold, så får man ikke lov til at slås i gaderne«. For et par år siden vakte det debat, da politiet i København tvang fodboldfans fra Brøndby ind i et S-tog og først satte dem af igen i Herlev. Retten i Ballerup mente, at deportationen af de godt 30 fodboldfans var ulovlig frihedsberøvelse, men Østre Landsret var ikke enig. Her blev den endelige dom, at det var i orden, at politiet havde tvunget Brøndbytilhængerne ind i toget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Vi er vidne til en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce