Den danske landstræner Morten Olsen må efter Peter Madsens skadesafbud ærgre sig grundigt over Ebbe Sands landsholdsstop. Schalke-angriberen demonstrerede torsdag aften storform, da han med tre scoringer i høj grad bidrog til tyskernes 5-1-sejr over det lettiske hold Metalurgs Liepaja i UEFA Cuppens første runde. Ebbe Sand slukkede dermed al den skepsis, der måtte være, efter Schalke 24 timer forinden havde fyret træner Jupp Heynckes efter samråd med spillerne. Røde Stjerne tabte Blandt de tidligere kampe i torsdagens UEFA Cup-runde var den største overraskelse, at det tidligere serbiske storhold Røde Stjerne på udebane tabte hele 0-4 til Zenit St. Petersburg. Mindre sensationelt var det, at Lazio vandt 3-0 ude over Metalurg Donetsk fra Ukraine, og at Ruud Gullit så sit Feyenoord-mandskab vinde 1-0 ude over norske Odd Grenland. Torsdagen var i det hele taget en skidt oplevelse for skandinavisk fodbold. Djurgården tabte 0-4 hos hollandske Utrecht, og de svenske kolleger fra Hammarby og Elfsborg tabte til henholdsvis Villareal og Dinamo Zagreb. Norske Stabæk med Mads Jørgensen i aktion blev i tilgift besejret 4-0 af Sochaux i Frankrig. Nordmænd fik uafgjort Bodø-Glimt stod sammen med AaB for en af aftenens få godkendte nordiske præstationer, da nordmændene spillede 1-1 med tyrkiske Besiktas. Bundesliga-klubben Bochum uden skadede Peter Madsen men med Søren Colding på backpladsen fik et bedre udgangspunkt med 0-0 ude mod Standard Liege fra Belgien. Per Krøldrup og kompagni fra italienske Udinese slap til gengæld ikke for en forskrækkelse ude mod græske Panionios, som vandt 3-1 og havde chancer til meget mere. Hollandske AZ Alkmaar med Kenneth Perez på banen til det 88. minut hentede en 3-2-sejr ude mod PAOK Saloniki, mens Peter Løvenkrands kun fik syv minutter, da skotske Rangers tabte 0-1 ude mod Maritimo fra Portugal. En af torsdagens mere kuriøse indslag leverede israelske Bnei Sakhin, som har trukket overskrifter i hele fodboldeuropa for blandingen af arabere og jøder i spillertruppen. De voldsomt undertippede gæster slap nådigt fra Newcastle med et 0-2-nederlag i en kamp, hvor hollandske Patrick Kluivert leverede begge træffere til sikkert stor glæde for englændernes nye manager, Graeme Souness.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























