For en gangs skyld så Hans Backe de sidste fem minutter af en fodboldkamp stående på sidelinjen. Normalt er FC Københavns svenske cheftræner ellers indbegrebet af ro, men med stillingen 2-1 mod AGF og tre tillægsminutter var det ikke tiden at sidde stille. Nu fik det falmede danske mesterhold kørt en sejr hjem - lige så spinkel, som den var vigtig. »Man ved, at udligningen i en sådan situation kan komme på en tilfældighed, men nu fik vi de tre point, som er en enorm lettelse for spillerne. Det er godt rent mentalt«, lød det fra Backe efter sæsonens kun anden sejr. Markante udskiftninger Som ventet havde svenskeren taget konsekvensen af den skidte sæsonstart og søndagens klare nederlag til Brøndby og skiftet markant ud på sit hold. Det betød hele fem nye spillere i hjemmeholdets startopstilling med Magnus Kihlstedt tilbage i målet, Christian Traoré og Peter Christiansen i forvaret, Magne Hoseth på midtbanen og Peter Møller i angrebet. Et klart signal om, at nu skulle der kæmpes for hver en meter græs i Parken, og man kunne da også fra start mærke, at hvis FCK-spillerne heller ikke denne gang kunne få spillet til at køre, så ville de i hvert fald lade gæsterne mærke noget stål. Norsk scoring Livet i Parken blev samtidig en hel del lettere, da genkomne Magne Hoseth - tilbage efter karantæne - allerede efter seks minutter skaffede hjemmeholdet en scoring af stor betydning for selvtilliden. Gæsternes Jesper Sørensen fik ikke headet langt nok væk, og så halvflugtede nordmanden resolut bolden i nettet med det kolde højreben. Så lød der igen sang fra tribunerne, og da Peter Christiansen et par minutter senere leverede en tackling, som en tandløs, nordirsk back ville være stolt af, blev også han hyldet som efter en scoring. Den slags gav liv til FC Københavns spillere, der pludselig igen kæmpede og spillede som et hold. Peter Møller var en god targetman og afleverede med omtanke, mens Hoseth og Michael Silberbauer trykkede godt på fra hver sin kant. AGF's fremstød var til gengæld få og spredte, men alligevel fik holdet faktisk sendt bolden i mål, da et frispark fra Jesper Sørensen passerede gennem alt og alle og endte i det modsatte hjørne af målet. Linjedommeren havde imidlertid sit flag i vejret, og uden helt at vide hvorfor slap hjemmeholdet dermed med skrækken. I stedet kom endnu en forløsende scoring ti minutter før pausen, hvor Peter Møller nok engang behandlede en lang bold glimrende. Angriberen headede bagud til Hjalte Nørregaard, der fra kanten af feltet fladt passerede sin gamle holdkammerat, Rune Pedersen, i AGF-målet. Nede med 2-0 forsøgte gæsternes træner, Sören Åkeby, i anden halvlegs begyndelse at bryde FC Københavns momentum ved at sætte både Danilo Arrieta og Søren Pedersen på banen, og lille Arrieta var da også ved at reducere, da han tvang Magnus Kihlstedt ud i en refleksredning efter et fint AGF-angreb. FCK-vildskab I det hele taget var århusianerne meget mere deltager i kampen efter pausen, hvor lidt af hjemmeholdets vildskab også blev byttet ud med sikkerhed-først-fodbold - ganske forståeligt i klubbens nuværende situation. Forsigtigheden var imidlertid ved at koste, da en ellers tung Stig Tøfting i slutfasen elegant drejede et frispark over FC Københavns mur til den reducering, som gav Backe de fem rastløse minutter på sidelinjen. I sidste ende kunne både han og spillerne dog knytte næven - krisen er sat på standby. »Vores 1. halvleg er god, men så kommer AGF med i kampen efter pausen. Det handler nok om noget oppe i hovederne på mine spillere, når vi fører 2-0, og nederlagene sidder der ubevist«, sagde Backe, der også forklarede, at han efter syv skuffende runder var gået efter vildskaben i sit spillervalg. Og svenskeren fik sin fight i Parken.